Tysklands Armame -debat: Drone War and Infrastructure in Focus!

Tysklands Armame -debat: Drone War and Infrastructure in Focus!

Vilnius, Litauen - Den 8. Juni 2025 fandt en sikkerhedspolitisk konference sted i Vilnius, Litauen, der behandlede læren fra Ukraine -krigen og Tysklands rolle i moderne forsvarspolitik. Under denne begivenhed drøftede eksperter de aktuelle udfordringer og åbne byggepladser i Tyskland, især med hensyn til forsvar og sikkerhed. Politiske ændringer har øget pres på Tyskland for at påtage sig mere ansvar.

Et centralt emne på konferencen var brugen af ​​milliarder af forsvar, hvorved muligheden for at suspendere gældsbremsen til at finansiere nye våbenprojekter blev drøftet. Forslag til binding af kollektive ordrer til våbenindustrien bidrog til kontrovers. Jonas Uman, grundlægger af en NGO, talte for et decentraliseret forsvar og understregede, at tilpasningen af ​​produktionen på stedet var mere effektiv. Han henviste til ukrainske soldater, der selv fremstiller droner og sprængstoffer, samt effektiviteten af ​​gunstige droner, der kan angribe dyre bombefly.

Tyskland og NATO

Minna Ålander, en ekspert på området, påpegede det stigende behov for infrastruktur og logistik i Tyskland. NATO -landene planlægger især at øge deres militære udgifter op til 5%, hvor 1,5% er beregnet til logistik og infrastruktur. Tyskland står over for udfordringen med at forberede sig på mulige flugtbevægelser, mens defekter i civil infrastruktur, såsom opførelse af bunkere, samtidig er kritisk bemærket. FDP-vicechef Hennig Hönen talte om et betydeligt opsamlingskrav i den militære infrastruktur.

UNCLEARS, når man beskæftiger sig med droneovervender på kaserner, forårsagede yderligere diskussioner. Der er også voksende kritik af den føderale regering om levering af Taurus -raketter til Ukraine. Mange eksperter hævder, at Ukraine er nødt til at improvisere, fordi dens lange distancevåben mangler, og russiske fly er en åbenlyst trussel.

økonomiske dimensioner af forsvarsinvesteringer

Den aktuelle diskussion om forsvarsinvesteringer understøttes af en undersøgelse af EY og Dekabank, der viser, at europæiske NATO -lande investerer 72 milliarder euro årligt i rustning og dermed skaber eller sikrer 680.000 job. En stigning i forsvarsudgifter til 3% af BNP ville være nødvendig for at generere yderligere 65 milliarder euro om året og skabe yderligere 660.000 job. Selv i tilfælde af våbenvåben i Ukraine forventes en fortsat stigning i forsvarsudgifter og en udvidelse af våbensektoren.

Undersøgelsen understreger, at forsvarsinvesteringer genererer økonomiske impulser, der går ud over våbenindustrien. Det er forudsagt, at hver euro, der investeres i forsvaret, genererer cirka dobbelt så høj økonomisk aktivitet.

For Tyskland, Polen og Storbritannien er beskæftigelseseffekterne særligt høje, hvorved over 137.000 job i Tyskland afhænger direkte af forsvarsinvesteringerne. På trods af opnåelsen af ​​2%-målet i mange NATO -lande forbliver forsvarsevnen utilstrækkelig, hvilket indikerer i alt 390 milliarder euro, der kræves til luftforsvarssystemer og ammunition.

Konferencen i Vilnius repræsenterer således et vigtigt skridt for at finde løsninger til de presserende sikkerhedspolitiske udfordringer i nutiden og på samme tid for at styrke Tysklands rolle inden for NATO.

op-online.de | ey.com