Ny erobringsplan: 22 bosættelser truer fred på Vestbredden!

Ny erobringsplan: 22 bosættelser truer fred på Vestbredden!

Westjordanland, Palästina - I Gazastriben og Vestbredden skal 22 nye israelske bosættelser oprettes, som Israels forsvarsminister Israel Katz annoncerede. Katz, en velkendt hardliner, beslutter ideen om en to -state -løsning og sørger i stedet for opførelsen af ​​en jødisk stat på Vestbredden. I sine udsagn er han også overbevist om, at befolkningen i Gazastriben ikke fortjener humanitær hjælp. Katz har ambitionen om at være i stand til at følge premierminister Benjamin Netanyahu og således understøtte den fortsatte udfordring, der repræsenterer forligspolitikken for fred mellem israelere og palæstinensere.

Konflikten af ​​konflikten styrkes ikke kun af de voksende bosættelser, men også af den utilstrækkelige vedligeholdelse af menneskelig værdighed for palæstinenserne. Rapporter om angreb og opfordring til frelse får lokalbefolkningens situation til at virke kritisk. Tagesspiegel understreger, at den nuværende israelske regering fejlagtigt mener, at den kan løse problemet gennem magt og vold. Spørgsmål om Israels sikkerhed og effektiviteten af ​​disse foranstaltninger på Vestbredden forbliver imidlertid ubesvarede.

afviklingspolitik og juridiske rammer Betingelser

Et nyligt vedtaget lovgivningsmæssigt forslag fra det israelske parlament om at regulere forliget i Jehuda og Samaria sigter mod at konsolidere og udvikle bosættelserne på Vestbredden. Loven legaliserer et par tusinde boligenheder, der oprindeligt var ulovligt bygget. Dette sker, selvom den israelske regering ikke længere betragter den to -state -løsning som retningslinjen for dens politik. Knesset -beslutningen, der tillader ekspropriation af det palæstinensiske private land, er et yderligere bevis på den lange eksisterende kontroversielle bosættelsespolitik, der markant undergraver den territoriale påstand om palæstinensernes integritet.

Derudover rapporteres det, at antallet af forposter er steget til over 100, hvor flere tusinde jødiske bosættere bor. Disse bosættelser fungerer som barrierer mellem palæstinensiske boligområder og bidrager til fragmenteringen af ​​det palæstinensiske territorium. Historisk set blev de første bosættelser bygget efter den seks dages krig i 1967, hvilket yderligere brændte konflikten mellem israelere og palæstinensere.

International reaktion og humanitær situation

Det internationale samfund, inklusive EU, har gentagne gange kritiseret udvidelsen af ​​bosættelsesbygningen. I 2023 udtrykte politikere, at planerne for udvidelse af bosættelser i Øst -Jerusalem krænker reglerne om folkeretten. Bosættelserne på Vestbredden og East Jerusalem betragtes som ulovlige i henhold til folkeretten. Den israelske regering hævder, at bosættelserne er nødvendige for sikkerhedsinteresser, men mange menneskerettighedsaktivister rapporterer vold og chikane, som palæstinensere er nødt til at opleve under besætningen

Aktuells omkring 700.000 jødiske bosættere bor i de kontroversielle områder, mens palæstinensere ofte har brug for pas til ture mellem Vestbredden og Israel. Dette komplicerer ikke kun frihedsfrihed, men illustrerer også de spændte forhold og virkningerne af den kollektive besætning på palæstinensernes daglige liv. Behovet for en fredelig løsning og restaurering af menneskelig værdighed er derfor presserende og er stadig en af ​​de største udfordringer i den israelske-palæstinensiske konflikt.