EF-Domstolens afgørelse om kollektive forhandlinger: Millioner er beskyttet mod løndumping!

EF-Domstolens afgørelse om kollektive forhandlinger: Millioner er beskyttet mod løndumping!

Et væsentligt skridt for arbejdstagerrettigheder blev taget i dag, den 11. november 2025, af EU-Domstolen. EU-Domstolen har bekræftet de vigtigste aspekter af EU's mindstelønsdirektiv. Dette er ikke kun en grund til at være glad, men repræsenterer også et vigtigt signal for et mere socialt Europa, som dgb.de rapporterer

Direktivet pålægger EU's medlemslande at sikre, at overenskomstdækningen styrkes i stater med færre end 80 procent ansatte. Især i delstaterne Berlin og Brandenburg er overenskomstdækningen blandt virksomheder mærkbart lav. Det tyske fagforbund (DGB) i Berlin-Brandenburg påpeger, at lønmodtagere, socialforsikringsselskaber og skattemyndighederne går glip af milliarder af dollars hvert år, som ville være til rådighed for lønmodtagerne, hvis der var landsdækkende overenskomstforhandlinger.

Økonomiske tab og behov for handling

DGB-beregninger viser, at manglen på overenskomstforhandlinger i Berlin fører til et årligt tab på omkring 2,6 milliarder euro for socialforsikringer, kombineret med et yderligere tab på omkring 1,4 milliarder euro i skatteindtægter. Tilbage står at se, at ansatte uden overenskomst i Berlin tjener 1.904 euro mindre netto, mens det i Brandenburg endda er 3.823 euro.

Hvis overenskomsterne skulle anvendes på kryds og tværs, ville det være muligt at skaffe medarbejdere i Berlin 1,895 milliarder euro og i Brandenburg 1,892 milliarder euro mere årligt. DGB efterlyser derfor en hurtig handlingsplan til styrkelse af kollektive forhandlinger, som bør udvikles af den føderale regering for at fremme social sammenhængskraft.

Vigtige krav til fremtiden

DGB-bestyrelsesmedlem Stefan Körzell ser EU-Domstolens afgørelse som en glædelig dag for millioner af ansatte i Tyskland og hele EU. Han kræver, at den føderale regering nu også tager affære og starter handlingsplanen, som det er fastsat i EU's mindstelønsdirektiv. Direktivet kræver, at medlemslandene opstiller deres egne kriterier for passende mindsteløn, hvilket betyder, at Tyskland har mulighed for at revidere forordningen og om nødvendigt forbedre den.

Behovet for klare regler på arbejdsmarkedet fremhæves særligt i denne diskussion. Uden en effektiv beskyttelse mod løndumping og vilkårlighed på arbejdsmarkedet risikerer lønmodtagere, især i lavtlønssektoren, at arbejde under forhold, der ikke svarer til en rimelig og retfærdig løn.

Med et klart fokus på overenskomstforhandlinger ser DGB muligheden for ikke blot at styrke medarbejdernes købekraft, men også at øge virksomhedernes konkurrenceevne. Kun med rimelige lønninger kan der skabes gode arbejdsforhold, som i sidste ende kommer handelen og hele økonomien til gode.