Lærernedskæringer: OPR forældreråd kræver øjeblikkelig afklaring!

Lærernedskæringer: OPR forældreråd kræver øjeblikkelig afklaring!

I Brandenburg meldes det bredt ud, at der skal flyde flere penge til uddannelse, men virkeligheden er en anden: 345 lærerstillinger bliver skåret ned i det nye skoleår. Elever og forældre i regionen er bekymrede, fordi personaleniveauet allerede er meget tyndt på mange skoler. Steffen Keller, talsmand for distriktsforældrerådet i Ostprignitz-Ruppin, siger det klart: "Situationen er bekymrende." De tilgængelige oplysninger om nedskæringerne er fortsat uklare, da hverken Undervisningsministeriet eller Statens Skolestyrelse i Neuruppin har udtalt sig om konsekvenserne af ansættelsesstop.

Det kommer ikke uden konsekvenser: Regelmæssig aflysning af undervisning, kortsigtede vikarplaner og en ustabil skolehverdag er virkeligheden. Under disse omstændigheder bliver læring ikke lettere for eleverne. Kan det undre, at distriktsforældrerådet ser nedskæringerne som en modsætning til målene om at forbedre uddannelserne i Brandenburg? Kvaliteten af ​​uddannelsen i regionen er i sidste ende ret dårlig sammenlignet med resten af ​​landet.

Forholdene bliver spændte

Med 345 tab af arbejdspladser lammer delstatsregeringen den i forvejen anspændte situation i skolerne. Især skoler med mange socialt udsatte elever er fortsat upåvirket af nedskæringerne, hvilket repræsenterer et lille håb for nogle. Ifølge advisory board-medlemmer vil personalemanglen næppe forsvinde i løbet af de næste par år, da antallet af studerende i Brandenburg vil stige - i alt kommer der omkring 3.000 studerende til.

Landets budgetsituation forklarer i høj grad de drastiske nedskæringer: Den, der vil give flere penge til digitalisering, demokratiundervisning og andre områder, kan ikke længere være så gavmilde andre steder. Skolerne bliver dog ikke kun frataget penge, men også tiden til hjælpeundervisning – det er her, der opstår et ekstra problem. Der er gentagne rapporter om tab af vigtige støttelektioner for dårligt stillede elever, hvilket yderligere giver næring til forældres og læreres bekymringer.

Kritik og fremtidsperspektiver

Mens delstatsregeringen planlægger at bruge yderligere 300 millioner euro årligt på uddannelse i henhold til dobbeltbudgettet for 2025 og 2026, frygter utallige lærere, at disse nedskæringer vil have en negativ indvirkning på undervisning og elevstøtte. På trods af udmeldingen om, at lærerne ikke vil blive skubbet ud over deres grænser, oplever skolerne et pres, der hurtigt kan føre til en stigning i undervisningsmængden. Fra februar 2026 forventes lærerne at undervise en time mere om ugen - det rejser ikke kun tvivl om kvaliteten af ​​undervisningen, men også om lærernes motivation.

Problemstillingen som helhed bliver først klar i de første uger af september, hvor effekterne af nedskæringerne på de enkelte skoler bliver offentliggjort. Men spørgsmålene er der allerede: Hvad sker der så, hvis skolerne mangler det nødvendige personale? Hvordan kan lærere og elever stadig arbejde effektivt i et så anspændt miljø?

Sammenfattende er det klart, at bekymringerne for skolefremtiden i Brandenburg bliver stadig mere højlydte. Kravene stiger, mens ressourcerne falder. En klar appel til politikerne - familievenlig og fremtidsrettet uddannelse kan ikke opnås alene gennem økonomiske stigninger på den ene side og nedskæringer på den anden. En genovervejelse er påkrævet.