Vandmangel i Brandenburg: Landmænd kæmper mod den tørre arv fra DDR

Vandmangel i Brandenburg: Landmænd kæmper mod den tørre arv fra DDR

I de seneste års tørre somre, især 2018 og 2019, kæmpede Jan Sommer, en dedikeret økologisk landmand fra Dahmsdorf i Brandenburg, med udfordringerne fra ekstrem tørke. På det tidspunkt havde han en imponerende oplevelse med sin traktor, da den beskadigede en brandhane, mens han vandede sine marker. Denne oplevelse fik ham til at tænke på bæredygtig kunstvanding af hans 70 hektar marker. Nedgangen i grundvandet og de tilhørende udfordringer er blevet et presserende emne for ham og mange andre landmænd. Ifølge taz registrerede Brandenburg den laveste nedbør på landsplan i vinteren 2024/25, mens der også forudsiges nådesløs varme og tørke for sommeren 2025.

Et centralt problem i Sommers region er de gamle afløbssystemer, som blev installeret i stor udstrækning i det tidligere DDR som led i forbedringsprocessen. Disse systemer dræner meget regnvand og er ansvarlige for, at værdifuldt vand forsvinder fra jorden. Sommer gjorde en bemærkelsesværdig opdagelse: På særligt tørre dage strømmer over 200 kubikmeter vand gennem disse afløb hver dag. For at bekæmpe dette begyndte han et projekt med naturbevarere og hydrologer, hvor han dækkede en drænskakt for at holde vandet i jorden. De første resultater efter et år er lovende - en lille vandpyt står tilbage selv under tørke, og sommeren kan nu tilbageholde omkring 80 kubikmeter vand i jorden.

Udfordringer og fremtidsudsigter

Dette problem er ikke kun et lokalt, men et vidtrækkende problem, som projektet "Hold vand på landet!" er dedikeret. En kort undersøgelse af Lea Spelzhausen og Sassa Franke offentliggjort i denne sammenhæng analyserer de historiske, nuværende og fremtidige aspekter af vandforvaltning i Brandenburg. Hun peger på, at det brandenburgske landskab er stærkt præget af afvandingsforanstaltninger, som primært har bidraget til arealernes landbrugsmæssige anvendelighed. Disse eksisterende systemer har dog fortsat indflydelse på lokale vandkredsløb og økologiske forhold.

Undersøgelsen anbefaler foranstaltninger som fjernelse af dræn og genopretning af vådområder som nøglen til mere bæredygtig vandforvaltning. I lyset af udfordringerne ved klimaændringer, som det også kan observeres i det føderale miljøagenturs WADKlim-projekt, anses bæredygtig vandretention for væsentlig. De økologiske og økonomiske behov er derfor i forgrunden.

Vejen til bevidsthed

Jan Sommer understreger, at spørgsmålet om dræning er det mest presserende problem for landbruget. Mange landmænd er ofte ikke klar over den dræning, der løber under deres marker, og det langvarige renoveringsarbejde, der ville være påkrævet. Statskontoret for Miljø har iværksat et pilotprojekt, der skal måle vandafstrømningen fra disse afløbssystemer. Eksperter viser stor interesse for de positive effekter af Sommers eksperiment, men vejen til en omfattende reform er lang og kompleks.

I Brandenburg er der mere end 20 vand- og jordforeninger, der er ansvarlige for at forvalte disse dræninger. Der er dog ofte mangel på digitaliserede kort, der kunne give tydelig information. Dette komplicerer ikke kun landmændenes planlægning, men også samproduktionen mellem landbrug og naturbeskyttelse, som er tvingende nødvendig for at imødegå udfordringerne fra klimaforandringerne.

Alt i alt bliver det klart, at spørgsmålet om vandretention og de rigtige vandingsstrategier for landbruget ikke kun er en teknisk, men frem for alt en social udfordring. De aktive skridt fra landmænd som Jan Sommer er afgørende for at forme en mere bæredygtig fremtid i Brandenburg og videre.

For yderligere detaljer om undersøgelserne og projekterne henviser vi til de komplette værker nedenfor taz, Klimapraksis og Føderale Miljøagentur.