Borgerpengedebat: ukrainske flygtninge sammenlignet med Europa!
Tyskland diskuterer sociale ydelser til ukrainske flygtninge. En sammenligning med andre EU-lande viser forskelle og udfordringer.

Borgerpengedebat: ukrainske flygtninge sammenlignet med Europa!
De seneste år har debatten om sociale ydelser til ukrainske flygtninge i Tyskland taget fart. CDU og CSU kritiserer den økonomiske støtte, som disse flygtninge modtager, og opfordrer til en reduktion af asylansøgerydelserne. Bayerns premierminister Markus Söder (CSU) efterlader ingen tvivl om, at han ønsker en reduktion i den økonomiske støtte til ukrainske krigsflygtninge, mens kancelliminister Thorsten Frei (CDU) understreger, at ydelserne i Tyskland er meget høje sammenlignet med andre europæiske lande.
Siden det russiske angreb på Ukraine i februar 2022 er omkring 1,23 millioner ukrainske flygtninge blevet lukket ind i Tyskland. I april 2025 var der omkring 693.000 ukrainere berettiget til borgerydelse, hvoraf omkring 497.000 anses for at være beskæftigelsesegnede. Den månedlige standardpris for enlige er 563 euro plus bolig og varme. I maj 2025 var 279.000 ukrainere allerede beskæftiget med socialforsikringsbidrag, en imponerende stigning på 40,1 % i forhold til året før.
Sammenligning af sociale ydelser i Europa
Men hvordan er sociale ydelser og integration på arbejdsmarkedet for ukrainske flygtninge sammenlignet internationalt? I Polen er beskæftigelsesfrekvensen for ukrainske flygtninge for eksempel omkring 65 %. Her får de ikke kun adgang til uddannelse og sundhedspleje, men også børnetilskud på 180 euro pr. børn og pasningsydelse til det andet og efterfølgende børn.
Den Tjekkiske Republik har taget imod mere end 581.000 ukrainske flygtninge, med omkring 60 % af de arbejdsdygtige ukrainere i beskæftigelse. Frankrig frister med asylansøgerhjælp (ADA) på omkring 426 euro om måneden, men tilbyder kun begrænset støtte. I Italien har over 168.000 ukrainske flygtninge midlertidig beskyttelse og nyder også adgang til sundhedspleje og arbejdsmarkedet.
| land | Accepterede ukrainske flygtninge | Beskæigtelsesgrad | Sociale ydelser |
|---|---|---|---|
| Tyskland | 1,23 mio | 40,1 % | 563 euro (borgerpenge) |
| Polen | Omkring 1 mio | 65 % | 180 euro børnetilskud |
| Tjekkiet | 581.184 | 60 % | Omfattende støtte |
| frankisk | 74.100 | — | 426 euro (ADA) |
| Italien | 168.000 | — | Naturalydelser efter april 2025 |
Beskæftigelsesvækst og udfordringer
Men trods øget beskæftigelse står Tyskland over for udfordringer. Forhindringerne for hurtigere integration kan ikke undervurderes. Sprogbarrierer, lange ventetider på sprogkurser og langsommelig anerkendelse af faglige kvalifikationer gør ofte livet svært for flygtninge. Mange kvinder, der er enlige forældre, er særligt ramt, mens kvinder og mænd i Tyskland ofte arbejder under deres kvalifikationer.
Særligt bemærkelsesværdig er "Jobturboen", der blev indført i oktober 2023, og som skal yde afgørende støtte til integrationsindsatsen for ukrainske flygtninge. Andelen af arbejdsløse blandt ukrainske flygtninge faldt med 50.000 mellem oktober 2023 og august 2024, hvilket viser, at integrationsforanstaltninger har håndgribelige resultater.
Sammenfattende repræsenterer situationen for ukrainske flygtninge i Tyskland et perfekt eksempel på udfordringerne og mulighederne i den nuværende flygtningepolitik i Europa. Mens Tyskland har høje sociale ydelser sammenlignet med andre lande, er vejen til integration på arbejdsmarkedet brolagt med forhindringer for mange. Debatterne om sociale ydelser vil fortsætte, og det er endnu uvist, hvilke løsninger politikerne finder for at sikre en bedre integration.
For en detaljeret analyse af den aktuelle situation for ukrainske flygtninge i Tyskland og Europa, klik på følgende links: Verden, Medietjenesteintegration, og daglige nyheder.