Danmark starter som EU-rådsformand: Fokus på sikkerhed og migration!

Danmark starter som EU-rådsformand: Fokus på sikkerhed og migration!

Den 3. oktober 2025 ser kursen for den europæiske fremtid ud til at være sat på ny. Danmark overtager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union den 1. juli 2025 og vil sætte centralt fokus på sikkerheden på kontinentet. Dette blev rapporteret af EU-repræsentation og forventer et tættere samarbejde efter den igangværende konflikt i Ukraine. Statsminister Mette Frederiksen har i de senere år i stigende grad vendt sig mod EU og fokuserer nu på stabilitet og omfattende militære forpligtelser.

"Vi har en god hånd, når det kommer til valg af emner," mener de ansvarlige i København tilsyneladende. Det kommende EU-topmøde den 20. marts 2025 vil sætte væsentlige spørgsmål om forsvar og støtte til Ukraine på dagsordenen. Det er særligt vigtigt, at medlemslandene sender et stærkt signal sammen - ikke kun for Ukraine, men også for et solidarisk Europa. Olaf Scholz forventes at deltage i topmødet for sidste gang, hvilket understreger Tysklands rolle som pioner inden for oprustning, muliggjort af budgetmæssige lempelser.

Fokus på sikkerhed og forsvar

Danmark planlægger at øge sine militærudgifter til over 3 % af bruttonationalproduktet i 2033. Dermed ønsker landet at sikre sin plads i en solidarisk forsvarspolitik, som synes mere presserende end nogensinde efter Ruslands angreb på Ukraine. "Der er noget på bordet hver dag," kunne et ordsprog næppe have været mere passende, når det kommer til Europas sikkerhedsspørgsmål. De EU-topmøde diskuterer ikke kun oprustning, men også styrkelse af økonomien og langsigtet støtte til Kiev. Især Tyskland vil yde syv milliarder euro til Ukraine i 2025, mens andre store medlemslande som Frankrig og Italien skal skære ned.

Forhandlinger om en fredsaftale, der respekterer Ukraines grænser, er i fuld gang. EU-kommissionen planlægger også at give op til 150 milliarder euro til forsvar for at mindske afhængigheden af ​​USA. Når alt kommer til alt, strømmer der hvert år omkring 300 milliarder euro i privat opsparing fra EU til udlandet, primært til USA. Der er behov for handling her for at tiltrække private investeringer til våbenprojekter og bæredygtig forandring.

Danmark og Europas fremtid

Ved at være formand for EU viser Danmark, at man er klar til at påtage sig et ansvar. Mette Frederiksen planlægger ikke kun at fokusere på militære bekymringer, men vil også tage fat på migrationspolitiske udfordringer på europæisk plan. Deres intention om at etablere Danmarks hårde asylpolitik på EU-niveau kan potentielt finde accept i andre medlemslande. Henvendelsen til den italienske premierminister Giorgia Meloni gør det klart, at der tages en ny sammenhængende kurs i Europa.

Tilliden til de fælles politiske strukturer bliver sat på prøve af det igangværende krigskaos i Ukraine. Men med en klar køreplan og en vilje til at stå sammen både militært og politisk, kan den nuværende krise også skabe en mulighed for et stærkt og forenet Europa. Statskolog Ulrik Pram Gad understreger, at Danmark er afhængig af støtte fra USA og en stærk europæisk rygrad. Dette samarbejde vil være afgørende i de kommende måneder og år, især i lyset af mulige udfordringer som geopolitiske spændinger.

Samlet set er det håbet, at Danmarks engagement og de kommende EU-topmøder vil bringe en positiv forandring og bringe Europa på rette kurs. Udviklingen i år kan være afgørende for at bane vejen for en mere stabil og bedre forsvaret fremtid.