Fredssamtaler mellem Ukraine og Rusland: Håb eller illusion?

Fredssamtaler mellem Ukraine og Rusland: Håb eller illusion?

Kyjiw, Ukraine - Den 24. maj 2025 fandt der direkte forhandlinger mellem Rusland og Ukraine sted for første gang siden foråret 2022. På trods af de igangværende samtaler forbliver Vladimir Putin med sine maksimale krav, især når det kommer til tildelingen af ​​besatte områder i Ukraine. Dette omfatter ca. 20 procent af det statslige område, en påstand om, at Hoarding afviser Ukraine. Regeringen i Kiev gør det klart, at en sådan opgave ville få millioner af ukrainere til at leve under russisk besættelse.

Den humanitære organisation "Liberico" er aktiv i Ukraine, også i tidligere besatte regioner. Den repræsentative IRA Ganzhorn beskriver imponerende det "komplette fravær af menneskerettigheder" under den russiske besættelse, som også komplicerer forhandlingerne. Midt i denne humanitære krise er der flere nyheder i rummet, herunder modtagelsen af ​​Sydafrikas præsident Ramaphosa af Donald Trump, en tysk brigade i Litauen og den igangværende filmfestival i Cannes.

et udfordrende år for Ukraine

Ukraine har haft et udfordrende år, formet af intensive kampe. Efter en offensiv i den ukrainske hær i Kursk -regionen angreb russiske angreb på Donetsk og Charkiw samt energisystemer og byer. Ifølge estimater brugte Rusland fire droner og raketter i efteråret 2023 end i samme periode året før, hvilket havde situationen mere eskalerende.

Donald Trumps sejr i præsidentvalget i USA sikrer også usikkerhed i Ukraine. Trump har erklæret slutningen af ​​krigen til en prioritet, men det er stadig uklart, hvordan fred kan opnås i konkrete termer. Omfanget af den fremtidige amerikanske militære bistand er i øjeblikket usikker på, hvad Ukraines holdning fortsætter med at svækkes.

Håber om forhandlinger

Emnet forhandlinger vinder i stigende grad accept; Andelen af ​​dem, der kategorisk afviser forhandlinger, er faldet fra en tredjedel til 12%. Mens mange ukrainere ser samtaler som en mulighed for at genvinde besatte områder, afviser de opgaven uden væsentlige sikkerhedsgarantier. 64% er imod samtaler med Rusland, hvis de ikke understøttes med reelle vestlige sikkerhedsgarantier.

NATO -medlemskab betragtes som den eneste garanti mod fremtidige angreb, mens 31% ser deres egne atomvåben som den bedste sikkerhedsgaranti. En forsvarsalliance med De Forenede Stater, De Forenede Nationers fredsstyrker og tropper fra europæiske lande diskuteres også som potentielle muligheder. Politolog Wolodymyr Fesenko understreger, at Trump kunne ændre sig meget for Ukraine, men mangler en klar strategi for bæredygtig fred.

Putins bufferzone og reaktionen fra Ukraine

I Ukraine forbliver forfølgelsen af ​​fred og genopretning af territorier i forgrunden, mens situationen stadig er anspændt, og det internationale politiske landskab ændrer sig hurtigt.