Tre føderale stater klager: Der er en trussel om flaskehalse i plejen af ​​for tidligt fødte børn!

Tre føderale stater klager: Der er en trussel om flaskehalse i plejen af ​​for tidligt fødte børn!

Den 12. august 2025 anlagde delstaterne Sachsen-Anhalt, Baden-Württemberg og Schleswig-Holstein en sag til den føderale forfatningsdomstol. De gør indsigelse mod de landsdækkende retningslinjer fra Federal Joint Committee (G-BA) om hospitalsplanlægning. Stridspunktet vedrører især pasningen af ​​meget små for tidligt fødte børn, hvis fødselsvægt er under 1.250 gram. Denne forordning fastslår, at klinikker fra 2024 kun får refusion fra sygeforsikringsselskaber, hvis de kan bevise, at de behandler mindst 25 tilfælde af sådanne patienter årligt. Tidligere var denne værdi 20 sager og kun 14 sager i tidligere år, som MDR rapporterer.

Thüringens sundhedsminister Petra Grimm-Benne (SPD) udtrykte bekymring over foreneligheden af ​​disse krav med statens ansvar for hospitalsbehandling. Forbundsstaterne frygter, at de nye regler vil føre til forsyningsflaskehalse. Sundhedsminister Manne Lucha fra Baden-Württemberg understreger også behovet for, at retssagen beskytter statens ansvar. Ud over det kritiserede minimumsbeløb for pleje af for tidligt fødte børn er der også krav om allogene stamcelletransplantationer, hvor det nødvendige antal øges fra 25 til 40 transplantationer om året. Krav til bemanding i psykiatri og psykosomatik kritiseres også skarpt, da kun halvdelen af ​​faciliteterne i 2023 opfyldte kravene.

Landenes frygt

Staterne er bekymrede over, at G-BA-retningslinjerne begrænser staternes ansvar for hospitalsbehandling. De hævder, at det er vanskeligt at opnå undtagelser fra kravene til minimumsmængder, og at dette kan føre til uberettiget forsyningspres. Debatten om forfatningsmæssigheden af ​​disse regler vil sandsynligvis få vidtrækkende konsekvenser, især da der sideløbende med denne retssag diskuteres en landsdækkende sygehusreform. Denne reform fastsætter minimumsfastholdelsestal for 61 præstationsgrupper, hvilket skaber yderligere usikkerhed i branchen.

Instituttet for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet (IQWIG) har fået til opgave at udvikle en metode til at bestemme disse minimumsantal. Derudover forventes det, at der vil blive udarbejdet en særskilt lovregulering for lejlighedsvis pleje i klinikker, hvor fristen ifølge rapporter nu forlænges til den 12. december 2026. Ärzteblatt er rapporteret.

Udsigter og diskussion

Hele emnet vil fortsat blive diskuteret intensivt. Et G-BA juridisk symposium, der er planlagt til juni 2024 i Berlin, er beregnet til at hjælpe med at analysere virkningerne af de nye regler og diskutere foranstaltninger til forbedring af døgnbehandling. Emner som kvalitetssikring og selvstyrerettigheder er i fokus, som fremhævet på den officielle hjemmeside for G-BA.

Sammenfattende er det klart, at udfaldet af denne retssag ikke kun er vigtigt for de tre berørte forbundsstater, men kan få vidtrækkende konsekvenser for hele hospitalslandskabet i Tyskland. Det er tilbage at se, om staternes bekymringer vil blive taget alvorligt, eller om de centrale krav i G-BA vil forblive på plads.