Reformationsdag 2025: En helligdag, der deler nationen!

Reformationsdag 2025: En helligdag, der deler nationen!

Der er en helt særlig dag i kalenderen den 31. oktober: Reformationsdagen. Denne helligdag mindes Martin Luthers modige udstationering af sine teser om slotskirken i Wittenberg i 1517. Netop denne dag kritiserede Luther salget af afladsbreve og opfordrede til grundlæggende reformer i den katolske kirke. Hans teser var begyndelsen på en omfattende fornyelse, der medførte vidtrækkende forandringer i Europa – åndeligt, socialt og politisk. I dag fejres den 31. oktober som helligdag i ni tyske delstater, herunder Brandenburg, Bremen og Sachsen. I det nordlige Tyskland blev denne ferie introduceret i 2018 for at udligne feriegabet mellem det nordlige og sydlige Tyskland og er siden blevet solidt etableret.

Mens reformationsdagen betragtes som en fridag fra arbejdet i de nævnte føderale stater, er situationen anderledes i andre regioner. For eksempel forbliver reformationsdagen en normal arbejdsdag i Nordrhein-Westfalen, Bayern og Hessen. I stedet fejres her 1. november, Allehelgensdag, som er forankret i katolsk tradition. Berlin besluttede at vælge den internationale kvindedag den 8. marts som helligdag, hvilket vakte en del debat. Beslutningen om en ekstra helligdag ses ofte som en indblanding i den økonomiske præstation, som arbejdsgivere i de berørte føderale stater ser kritisk på.

Reformationsdagens betydning og traditioner

Reformationsdagen er af stor betydning for protestantiske kristne. Udover at se tilbage på historien, fejrer mange samfund denne dag med festgudstjenester, ofte i rødt, og med vægt på Luthers lære. Foredrag, koncerter og særlige børnearrangementer hører også til traditionen. Særligt populære er de såkaldte "reformationsruller", som forestiller Luthers familievåben og ofte serveres på højtiden.

Martin Luther var ikke kun en munk, men også en kulturel fornyer, der oversatte Bibelen til tysk og sørgede for, at Guds Ord blev tilgængeligt for den brede befolkning. Indvirkningen af ​​reformationen var enorm: Trediveårskrigen, der rasede fra 1618 til 1648, ses ofte som et direkte resultat af den kirkelige splittelse i denne periode. Derudover er reformationsdagen også en dag, hvor spørgsmålet om samvittighedsfrihed og folks moralske ideer rejser sig.

Den katolske kirke ser kritisk på reformationsdagen. I de overvejende katolske dele af Tyskland, især i det nordlige, afviser folk denne højtid. Det jødiske samfund er også forsigtigt, blandt andet på grund af Luthers kontroversielle udtalelser, der var rettet mod jødedommen. Diskussionen om reformationsdagen, dens indledning og de tilhørende helligdage er fortsat relevant i dag og viser samtidigheden i Luthers værk.

I 2025 vil reformationsdagen som tidligere år blive fejret i mange delstater og vil forblive et vigtigt referencepunkt for den protestantiske kirke og diskussionen om udviklingen af ​​religionshistorien. Martin Luther er fortsat anerkendt som en central skikkelse i tysk historie, hvis arbejde fortsat giver genlyd i dag. Det gør 31. oktober til ikke bare en dato på kalenderen, men til en levende del af tysk kulturhistorie.

Lad os tage et kig på forbundsstaterne og de respektive regler for reformationsdagen:

For yderligere information og et dybere indblik i baggrunden for reformationsdagen henvises til artiklerne fra Sonntagsblatt, NDR og Nordbayern: Søndagsavis, NDR, Nordbayern.