Domstol vipper deportation: Tyskland overtræder EU -loven i asylsager

Domstol vipper deportation: Tyskland overtræder EU -loven i asylsager

Frankfurt an der Oder, Deutschland - En Berlin -domstol har besluttet, at Tyskland krænkede EU -loven, da tre somaliske statsborgere blev indsat til Polen på grænsen. Denne dom, der blev offentliggjort den 2. juni 2025, repræsenterer en betydelig præcedens i den aktuelle migrationspolitik. De somaliske asylansøgere, inklusive to mænd og en kvinde, blev afvist af grænsepolitiet på togstationen i Frankfurt en der. Retten fandt, at de tyske myndighedernes beslutninger baseret på antagelsen om, at asylansøgere var ulovlige fra et "sikkert tredjeland", da Tyskland er forpligtet til at behandle asylansøgninger. Dommen rejser nye spørgsmål om den føderale regerings praksis og retningslinjer under kansler Friedrich Merz, der forfølger en aggressiv migrationspolitik, der for nylig kulminerede med en ny retningslinje.

Retten besluttede, at deportationen krænkede Dublin -forordningen. Denne forordning regulerer, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at undersøge en asylansøgning og gælder for alle EU -lande såvel som Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. I henhold til Dublin III -forordningen, der har været i kraft siden 2003, skal enhver asylansøgning i det medlemsstat, hvor ansøgeren er blevet registreret for første gang, kontrolleres. I denne specifikke sag blev det konstateret, at Tyskland ikke overholdt dette, hvilket førte til afgørelsen af, at afvisning af ansøgningerne var juridisk ugyldig. Proceduren bestemmer også, at hvis overførslen ikke konkluderer til tiden, overføres ansvaret til Tyskland, hvilket er relevant i dette tilfælde.

Kritik af asylpolitik

Beslutningen blev truffet af tilhængere og kritikere af asylpolitik. Indenrigsminister Alexander Dobrindt forsvarede den føderale regerings foranstaltninger og sagde, at asylsystemet var mislykket. Oppositionspolitikere, ligesom Irene Mihalic fra De Grønne, beskrev dommen som et "alvorligt nederlag" for Merz -regeringen. Karl Kopp fra Pro Asylica kritiserede deportationen som en "ulovlig praksis med nationale ensidige foranstaltninger" og opfordrede til tilbagevenden af ​​somalierne til Tyskland.

Praksis for at afvise asylansøgere ved de tyske grænser er også i forbindelse med reformeret asyllovgivning i Europa. I maj 2025 præsenterede Europa -Kommissionen en mekanisme, der ville gøre det muligt for medlemsstaterne at afvise asylansøgere, der har rejst gennem et "sikkert" tredjeland. Kritikere påpeger imidlertid, at lande som Ungarn og Polen ofte nægter at acceptere asylansøgere og derved undergrave Dublin -forordningen ved at efterlade dem, der søger beskyttelse under usikre forhold.

baggrunden for Dublin -forordningen

Dublin -forordningen er et centralt element i det europæiske asylsystem, der sigter mod at indeholde sekundære migrationer inden for EU. Denne forordning forpligter lande, der beder om asyl om at træffe en beslutning om ansvar inden for seks måneder. Udfordringen er, at mange medlemsstater, især med hensyn til det stigende antal flygtninge, har svært ved at opfylde disse forpligtelser. Derudover kan tvivl om sociale standarder i andre EU -lande også føre til, at Dublin -forordningen bliver suspenderet, da mange flygtninge rapporterer vold og dårlige forhold i lande som Italien, Grækenland eller Polen.

Situationen er også kompliceret af reformen af ​​det fælles europæiske asylsystem, der blev besluttet i april 2024. Denne reform giver obligatoriske grænsemetoder, der skal udføres under tilbageholdelsesbetingelser, hvilket fører til at overveje overholdelse af menneskerettighedsstandarder. Den nye pagt til migration og asyl, som er beskrevet, kan potentielt hjælpe med at sænke de juridiske standarder og til at outsource asylprocedurer i tredjelande. En sådan udvikling kunne yderligere forværre betingelserne for asylansøgere i Europa, mens retsafgørelsen i Tyskland signaliserer et muligt vendepunkt i denne diskussion.

De juridiske konsekvenser af denne dom og reaktionerne på den er retning for fremtidig migrationspolitik ikke kun i Tyskland, men også i Europa generelt. I betragtning af de udfordringer, som regeringerne står overfor, kan denne dom have en betydelig indflydelse på den politiske diskussion om asyl og migration i det kommende år