Dresden afslører grusomme hemmeligheder om DDRs gonoréslotte!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Dresden tager fat på den mørke historie om "gonoré-slottene" i DDR, hvor tusindvis af kvinder blev fængslet mod deres vilje.

Dresden thematisiert die dunkle Geschichte der "Tripperburgen" in der DDR, in denen Tausende Frauen gegen ihren Willen eingesperrt wurden.
Dresden tager fat på den mørke historie om "gonoré-slottene" i DDR, hvor tusindvis af kvinder blev fængslet mod deres vilje.

Dresden afslører grusomme hemmeligheder om DDRs gonoréslotte!

Dresden Kommuneklinik har sat sig som mål at komme overens med en mørk episode i DDR's historie: de såkaldte "gonoréslotte", hvor tusindvis af piger og kvinder blev behandlet mod deres vilje. Disse institutioner var en del af et undertrykkende system, der ikke kun søgte at helbrede sygdomme, men også udøvede social kontrol. Det oplyser MDR at mellem 1961 og 1989 blev adskillige kvinder og piger jævnligt spærret inde på den venerologiske afdeling på Friedrichstadt Hospital.

Disse "gonoréslotte" var ikke kun medicinske faciliteter, men også redskaber til genopdragelse. Mistanke om seksuelt overførte sygdomme eller opsigelser førte ofte til tvangsindlæggelse. Ved nærmere eftersyn står det klart, at det primært handlede om at disciplinere kvinder og piger, som ikke opfyldte det socialistiske samfunds normer. Et trist eksempel er tilfældet med Jana Mendes-Bogas, som blev hentet af sikkerhedstjenesten i en alder af 15 og ført til sådan en station.

Hverdagen i "tripper slottene"

Hvad skete der i disse institutioner? Højt Geo de indsatte oplevede grusom mishandling. Kvinder rapporterede gynækologiske undersøgelser, der ofte var brutale og udført uden medicinsk nødvendighed. Mange af dem blev fornærmet som "vagrants", selvom de for det meste var helt raske. De skulle ofte arbejde som rengøringsassistenter og blev simpelthen stemplet som "asociale".

Et særligt modstridende aspekt af denne periode var, at mange af de behandlede kvinder kun endte der på grund af rygter eller fordømmelser. Psykologer som Mathias Mohr har gjort det klart, hvordan lægernes vilkårlige handlinger repræsenterede en form for diktatur. Federal Agency for Civic Education påpeger, at lukkede venerologiske afdelinger var en del af det kontrollerende sundhedsvæsen i DDR, som blev overvåget af Ministeriet for Statssikkerhed.

Revurdering af historien

Nu, årtier senere, leder kommuneklinikken aktivt efter samtidsvidner og berørte for at bearbejde disse oplevelser. Det er en smertefuld, men nødvendig proces at sætte navn på uretfærdigheden og lytte til ofrene. Trods den tunge arv understreger Mendes-Bogas vigtigheden af ​​ikke at fornægte historien, selvom minderne ikke kan fortrydes.

Fortidens skygger er lange, og historierne forbundet med disse "gonoré-slotte" skal fortælles. Det er en udfordring, som ikke kun påvirker de ansvarlige, men også samfundet som helhed.