Dresdens skolebygning i krise: millioninvesteringer i fare!

Dresdens skolebygning i krise: millioninvesteringer i fare!

Hvad sker der i skolebyggeriet? I de senere år har Dresden investeret kraftigt i sine skolebygninger. Milliarder strømmede til renoveringen af ​​faldefærdige skolebygninger og til opførelsen af ​​nye vigtige projekter såsom Pieschen skolecampus og Tolkewitz dobbeltsted. Men den gode nyhed kan snart ende - Fristaten har sat bevillingerne til skolebyggeri på nul, hvilket bringer planerne for de næste år i fare. Skoleborgmester Jan Donhauser understreger: "Jeg vil kæmpe" for at skaffe disse midler, fordi han står over for udfordringen med at skuffe mange forhåbninger og skulle træffe svære beslutninger i byrådet.

Det nye 101. gymnasium på Cockerwiese er næsten færdigt, men uden økonomisk grundlag går byggeriet i stå. I denne situation er det klart, at grænsefladen mellem arkitekter, undervisere og beslutningstagere er vigtigere end nogensinde. Barbara Pampe og Meike Kricke fra Montag Fonden for Ungdom og Samfund understreger behovet for at kombinere arkitektur og pædagogik for at skabe bæredygtige skolebygninger, der opfylder elevernes og lærernes behov. Penge alene kan ikke være løsningen; Der er brug for en nytænkning af investeringerne.

Skolebyggeri som en opgave for samfundet som helhed

Oplysningerne om skolebyggeri i Tyskland er mangfoldige og viser, at der er behov for handling ikke kun i Dresden, men på landsplan. Hver føderal stat har sine egne retningslinjer og finansieringsprogrammer, der understøtter skolebyggeri (Bildungsserver rapporterer, at...). I Baden-Württemberg er det kommunale og private skolemyndigheder, der har ansvaret, mens der i Berlin blev besluttet en skolebygningsoffensiv i 2017 for at forbedre infrastrukturen.

Et centralt punkt i diskussionen er investeringsefterslæbet i skolebyggeriet, som bringer kvaliteten af ​​undervisning og læring i fare. Foreningen for Uddannelse og Opdragelse (VBE) opfordrer derfor til, at tildelingen af ​​midler knyttes til centrale kvalitetskriterier. Dette kan resultere i en længe ventet strukturændring i uddannelseslandskabet og væsentligt forbedre effektiviteten i ressourceanvendelsen.

Fremtidens udfordringer

Med antallet af elever i byer som Hamborg, der stiger med 40.000 i 2030, er vi alle opfordret til at gøre skolens infrastruktur egnet til fremtiden. Den føderale-statslige arbejdsgruppe er blevet enige og har et klart mål for øje med positionspapiret: Skolebyggeri skal virke som en booster for uddannelsesudvikling. Det betyder ikke kun at gennemføre nybyggerier og renoveringer, men også at forbedre kvaliteten af ​​lokalerne med hensyn til undervisningen.

I Dresden sikrer tilføjelsen af ​​elleve drikkefontæner, at eleverne bliver bedre forsynet med gratis væske, hvilket repræsenterer en lille stråle af håb i et ellers dystert skolebyggeri. Men byen mangler penge og de rigtige koncepter til bæredygtigt at overkomme de kommende udfordringer.

Med alle disse faktorer, fra finansiering til kvalitet til praktisk implementering, er skolebyggeri fortsat et centralt og aktuelt presserende emne, der vedrører og berører os alle.

I tider, hvor uddannelsessystemet er under hastig forandring, burde det stå klart: Skolebyggeri betyder ikke kun vægge og tage, men meget mere – det handler om fremtiden, uddannelse og de næste generationers trivsel.

For yderligere information om skolebyggeri og finansieringsprogrammer i Tyskland er de offentligt tilgængelige data tilgængelige på adresserne på uddannelsesserverne eller på VBE-webstedet, som indeholder mange nyttige ressourcer.

Yderligere detaljer om disse uddannelses- og byggeforanstaltninger og deres fremskridt kan findes på dnn.de, bildungsserver.de og vbe.de blive læst.