Hedebølge i Sachsen: Sådan overlever folk de 43 grader!

Hedebølge i Sachsen: Sådan overlever folk de 43 grader!

Temperaturerne i Köln når deres højdepunkt i dag: Onsdag den 2. juli blev 2025 erklæret årets varmeste dag med forudsagte 38 grader i mange dele af Tyskland. Men nogle steder, som Dresden, blev der målt utrolige 43 grader. Beskriver, hvordan folk i Sachsen håndterer disse ekstreme temperaturer Sächsische.de.

Der lægges særlig vægt på arbejdere, der arbejder udendørs eller i områder med høj varmebelastning. Mohammad Majidi for eksempel i Dürüm Kebap House i Dresdens Neustadt formår at arbejde professionelt og indtage en masse frisk frugt og vand på trods af den brændende varme på 43 grader. Også tagdækker Andreas Kaseler melder om ekstreme forhold. På taget af en lejlighedsbygning må han kæmpe med temperaturer på op til 56 grader. De stærkt reflekterende materialer genererer yderligere udstrålingsvarme, som kan nå temperaturer på op til 75 grader.

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Et brændende problem i denne hedebølge er arbejdsforhold og arbejdsgivernes ansvar. Hvordan Tagesschau.de rapporterer, har ansatte i Tyskland ingen lovlig ret til at være varmefri – heller ikke selvom temperaturerne på kontoret stiger. Arbejdsgivere er derimod forpligtet til at træffe foranstaltninger for at sikre et køligt arbejdsmiljø, når temperaturen overstiger et vist punkt. Fra 26 grader skal arbejdsgiveren skabe kølemuligheder, og fra 30 grader skal han tage affære.

I mellemtiden kan sådanne forhold gælde for eksterne arbejdere såsom: B. Byggearbejdere, som ofte udsættes for temperaturer langt over 35 grader, kan være ret udfordrende. På en byggeplads på Karl-Liebknecht-Straße i Leipzig arbejder bygningsarbejderen Tim Hammer i ulidelige temperaturer på 54 grader og tager foranstaltninger for at komme sig i skyggen.

Konsekvenserne af klimaændringer

Hyppigheden og intensiteten af ​​sådanne hedebølger er stigende og er forbundet med klimaændringer. Disse forbindelser undersøges i detaljer i en rapport fra Forbundsministeriet for Arbejde og Sociale Anliggender (BMAS). Rapporten med titlen "Klimaforandringer og sundhed – effekter på arbejdslivet" giver værdifuld indsigt i risikogrupper og identificerer særligt berørte sektorer, som f.eks. BMAS skal læses.

I arbejdsverdenen udgør varme en reel sundhedsrisiko, især for udsatte grupper som ældre mennesker eller mennesker med tidligere sygdomme. Aktuelle skøn viser, at titusindvis af mennesker i Europa bliver ofre for varmepåvirkninger hvert år. Det er derfor vigtigere end nogensinde før at tage spørgsmålene om varmebeskyttelse og forebyggelse i arbejdsverdenen alvorligt og at træffe passende afbødende foranstaltninger.

I de næste par år bliver det afgørende, at de ansvarlige i både erhvervslivet og politik arbejder sammen om at udvikle løsninger, der sikrer, at arbejderne er beskyttet mod ekstreme temperaturer. Ud over de fysiologiske aspekter er bevidstheden om klimaændringernes virkninger på sundheden også af yderste vigtighed.