AI -revolution i onkologi: Dresden -forskere udvikler autonomt system

AI -revolution i onkologi: Dresden -forskere udvikler autonomt system

Technische Universität Dresden, 01062 Dresden, Deutschland - Et forskerteam ved All Kröner Fresenius Center (EKFZ) for Digital Health ved det tekniske universitet i Dresden (TUD) har udviklet en banebrydende autonom AI-agent, der er beregnet til at støtte klinisk beslutningstagning i onkologi. Denne innovative tilgang kunne revolutionere den måde, hvorpå medicinske specialister analyserer komplekse data og skaber personlige behandlingsplaner. Resultaterne af denne undersøgelse blev offentliggjort i den berømte tidsskrift naturkræft , hvilket understreger vigtigheden af ​​denne udvikling. Med deres system vil forskerne gerne reducere de udfordringer, der er forbundet med evalueringen af ​​forskellige datakilder, herunder medicinsk billeddannelse og genetisk information, der er afgørende for behandling af kræftpatienter.

AI-agenten er baseret på den kraftfulde sprogmodel GPT-4 og er udstyret med forskellige digitale værktøjer. Dette inkluderer oprettelse af radiologer fra MRI og CT -scanninger, medicinsk billedanalyse og forudsigelse af genetiske ændringer fra histopatologisk væv. Derudover har agenten adgang til omkring 6800 dokumenter fra officielle onkologiske retningslinjer for at sikre, at de kliniske beslutninger er baseret på et solidt videnbasis. I testkørsler på 20 simulerede patienttilfælde opnåede systemet korrekte kliniske konklusioner i 91 procent af tilfældene og citerede korrekt relevante onkologiske retningslinjer i mere end 75 procent af tilfældene. På trods af disse opmuntrende resultater blev der også fundet begrænsninger, da systemet kun blev testet på et begrænset antal tilfælde, hvilket kræver yderligere validering.

integration og udfordringer

I diskussionen om den fremtidige integration af AI-systemet blev det bemærket, at fokuset skulle være på udviklingen af ​​samtaleevner og databeskyttelseskompatible applikationer. Udfordringerne med interoperabilitet med eksisterende systemer og overholdelse af databeskyttelseskrav samt optagelsesprocedurer skal også prioriteres. Professor Jakob N. Kather fra Tu Dresden understreger behovet for at bruge AI ansvarligt og til at definere etiske og sikkerhedsrelevante rammer. På lang sigt kunne brugen af ​​AI -agenter også udvides inden for andre medicinske områder, forudsat at de er udstyret med passende værktøjer og omfattende data.

Forskningsteamet understreger, hvor vigtig den videreuddannelse af læger er for effektivt at arbejde med disse avancerede teknologier. Det skal sikres, at det medicinske personale bevarer beslutningen om at træffe beslutninger, selvom AI-agenter i stigende grad er integreret i beslutningsprocesser. Denne udvikling kunne ikke kun øge hastigheden og effektiviteten af ​​klinisk beslutning -skaber, men omdanner også forskningslandskabet i kræftforskning. Integrationen af ​​autonome AI -modeller kan hjælpe med at fremskynde hele udviklingsprocessen inden for kræftforskning, herunder litteraturforskning, projektplanlægning, medicinmodellering og design af kliniske studier.

Vejen til morgendagens kræftforskning

Fremskridt inden for biomedicinsk forskning og brugen af ​​AI går hånd i hånd. Mens traditionelle AI-applikationer ofte er begrænset til specifikke opgaver, muliggør nyudviklede AI-agenter automatisering af arbejdsprocesser med flere faser, hvilket fremmer et mere effektivt samarbejde mellem forskere og AI-systemer. Tidligere AI -systemer var i stand til at læse hundreder af publikationer og behandle komplekse data på meget kort tid. Disse teknologier kunne give forskere: mere værdifuld tid for at vende mere kreative og strategiaspekter af forskning.