Vandrelyst og havet: Sachsen udstikker en ny kurs for krydstogtindustrien

Vandrelyst og havet: Sachsen udstikker en ny kurs for krydstogtindustrien

Krydstogtstendensen boomer – især de seneste år har skibsrejser tiltrukket flere og flere mennesker. Men det, der ved første øjekast ser fristende ud, har også sine ulemper. Kati Naumann, en forfatter fra Leipzig, opsummerer præcis denne følelse i sin nyudgivne roman "Fernwehland". Hun fortæller om uopfyldte længsler og den tilhørende vandrelyst, som giver mange grunde til at rejse. Emnet er så udbredt, at det krydser miljøspørgsmål, især når det kommer til krydstogter.

Jens Janauscheck, kaptajnen på krydstogtskibet AIDAnova, brænder jo for havet. Men hans kærlighed til søfart står i skarp kontrast til den miljømæssige påvirkning af cruising. Der er trods alt over 400 krydstogtskibe på verdensplan, som tilsammen tilbyder plads til titusindvis af passagerer, som det fremgår af Planet Wissen-rapporten. Det nyeste skib, "Icon of the Seas", kan endda rumme op til 7.600 passagerer.

Klimavenlig krydstogtturisme – utopi eller virkelighed?

Problemerne er enorme: Krydstogtsskibe bruger ofte tunge brændselsolier, som er mere skadelige for miljøet end de brændstoffer, der bruges i biler. Alene en tur fra Storbritannien til New York kan producere op til 9 ton CO₂-ækvivalenter for en passager, mens en returflyvning fra Düsseldorf til New York kun udleder omkring 2,8 tons. Disse tal viser de betydelige emissioner, der er forbundet med krydstogtindustrien. Mere end 23 megaton CO₂ og betydelige mængder nitrogen- og svovloxider blev udledt årligt før pandemien, hvilket skader ikke kun miljøet, men også menneskers sundhed, som en analyse fra Transport & Environment Association viser.

På trods af de presserende tegn på en miljøkrise, der forværres af sejlads, er der lyspunkter. Anerkendte rederier som MSC Cruises og TUI Cruises sigter mod klimaneutrale krydstogter, som skal realiseres i 2030. Carnival Corporation sætter også klimamål i 2050, herunder netto nul-udledning, og vil tilbyde mere landstrøm om bord i fremtiden. Men er det nok?

Udfordringerne for den traditionelle flåde

Det er ikke kun de nye luksuslinere, der former krydstogtturismen. Christoph Springer fra Saxon Steamshipping fortæller om de udfordringer, som den næsten 200-årige tradition med hjuldampere på Elben skal kæmpe med. “Diesbar” er for eksempel den eneste kuldrevne hjuldamper i verden, som ikke ligefrem er miljøvenlig. NABU-repræsentant Sönke Diesner anerkender fremskridt i branchen, men ved også, at overgangen til miljøvenlige alternativer skrider for langsomt frem.

Et andet problem er affaldshåndtering: Alene krydstogtskibe genererer over 300 liter spildevand per passager hver dag og er ansvarlige for en fjerdedel af det faste affald i den globale søtransport. I miljøfølsomme områder, såsom koralrevene i Caribien, forårsager de stor skade, der er i stand til at ødelægge op til 200 kvadratmeter rev pr. skib.

Personlige oplevelser og rejser

Ikke desto mindre forbliver vandrelysten ubrudt. Daniela Pörtl, specialist i psykiatri og psykoterapi, har forbundet personlige rejseoplevelser og evolutionære aspekter i sin bog om "Vandrelyst". Hun forklarer, at "vandre-genet" spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Lægen Reinhard Friedl, der arbejder på krydstogtskibe og snart udgiver bogen "A Doctor for Every Wave", diskuterer også hverdagen om bord og de udfordringer, der følger med.

Så fremtiden for krydstogtindustrien afhænger af, hvor hurtigt og effektivt bæredygtig praksis implementeres. Det er stadig spændende at se, om dette kan give en løsning på det presserende miljøproblem, eller om lysten til eventyr og distance i sidste ende vil sejre. Tro modtoet: "Hvis du ikke tør, vinder du ikke!"