Leipzigs kaffehus Zum Arabian Coffe Baum fejrer sin genåbning!

Leipzigs kaffehus Zum Arabian Coffe Baum fejrer sin genåbning!

Det nok mest berømte kaffehus i Leipzig, "Zum Arabian Coffe Baum", har endelig genåbnet sine døre efter seks års renovering. Denne genåbning er ikke kun en glæde for kaffeelskere, men også en hyldest til etablissementets lange historie, som er en af ​​de ældste caféer i Europa. Fra tirsdag kan besøgende fordybe sig i kaffens verden og blive guidet gennem den permanente udstilling i 15 historiske lokaler. Denne undersøgelse af Deutschlandfunk Kultur fremhæver førsteklasses emner, lige fra strenge regler for kaffehuse fra det 18. århundrede til kaffedyrkningen i det tidligere koloniale århundrede.

Enhver, der kommer ind på dette historiske sted, vil føle indflydelsen fra berømte gæster som Johann Sebastian Bach og Robert Schumann, der engang boede her. Forfattere som Gotthold Ephraim Lessing og Erich Kästner fandt også vej til denne respekterede café. Genåbningen af ​​museet over spisestuen er en vidunderlig mulighed for at udforske kaffens historie i alle dens facetter og nyde den historiske atmosfære.

Et kig ind i kaffekrisen i DDR

Et centralt tema i udstillingen er kaffekrisen i DDR, som kommer tilbage på bordet i slutningen af ​​1970'erne. Denne krise var resultatet af forsyningsvanskeligheder forårsaget af høje verdensmarkedspriser og kaffemangel selv i den sovjetiske besættelseszone. Wikipedia-siden om kaffekrisen i DDR giver information om, hvordan kaffe blev en uundværlig vare blandt befolkningen. Indtil 1970'erne var kaffe en vigtig post på budgettet for DDRs private husholdninger, og borgerne brugte hele 3,3 milliarder mark årligt på deres elskede kaffe.

Kaffekrisen begyndte i 1976, da verdensmarkedspriserne steg kraftigt efter en mislykket høst i Brasilien. DDR blev tvunget til at bruge næsten 700 millioner valutamark årligt på kaffeimport, hvilket lagde pres på politikerne. For at overvinde denne mangel søgte DDR-ledelsen byttehandel for at imødekomme efterspørgslen efter kaffe. Selv våben og lastbiler blev byttet til grøn kaffe og energiressourcer.

Kaffe som et politisk spørgsmål

Effekterne af kaffekrisen gik langt ud over udbuddet af en varm drik. Spørgsmålet om kaffe blev et politisk spørgsmål af højeste orden, som i [undersøgelsen på Academia.edu](https://www.academia.edu/26716557/Kaffee_in_der_DDR_Ein_politikum_ersten_Ranges_In_Kaffeewelten_Historische_Perspekti ven_aufimale_Ware_eine Jahrhundert_Hg_Christiane_Berth_Dorothee_Wierling_Volker_W%C3%BCnderich_G%C3%B6ttingen_2015_225_247) er afklaret. Kaffeforbrug var ikke kun et spørgsmål om nydelse, men også et socialt og økonomisk spørgsmål, som påvirkede mange menneskers hverdag. Gaver fra slægtninge i Forbundsrepublikken dækkede godt 20 % af kaffebehovet, hvilket gør det klart, at det ikke kun var en drink, men også et symbol på levestandarden.

Den politiske ledelse i DDR tillod ubegrænsede mængder af kaffeforbrug fra vestlige pakker, samtidig med at protester og andragender mod kaffekrisen var højlydte blandt befolkningen. Efter 1978 skete der en normalisering af prisen på kaffe, men emnet forbliver forankret i den kollektive hukommelse og vil helt sikkert få nyt skub med genåbningen af ​​museet i "Zur Arabian Coffe Baum".