Ruslands vej til nytotalitarisme: eksperter advarer om farer!

Ruslands vej til nytotalitarisme: eksperter advarer om farer!

Geopolitiske spændinger mellem Rusland og Ukraine når nye dimensioner, især i lyset af fortsat aggression og tab af menneskeliv. Aktuelle observationer fra eksperter viser, at truslen fra Vladimir Putins nytotalitære politik er vigtig ikke kun for Ukraine, men også for Europa som helhed. Disse vurderinger blev eftertrykkeligt fremhævet af Maria Domanska, Rusland-ekspert ved den polske tænketank OSW, i en diskussion i Erfurt den 11. november 2025. Ifølge Domanska har vejen til et stadig mere autoritært Rusland været banet siden 2011/2012, hvilket blev ledsaget af massedemonstrationer i Rusland, især efter Putins tilbagevenden til præsidentposten. Hun understreger, at Putins system er stærkt præget af en sammenhæng mellem udenrigs- og indenrigspolitik og argumenterer for, at Kreml har brug for krig for at styrke sin legitimitet.

I den sammenhæng taler Irina Scherbakova fra menneskerettighedsorganisationen Memorial om et drakonisk undertrykkende apparat præget af tortur og mord. Selv efter 2012 var der protester mod Putins regime, senest ved begravelsen af ​​Alexei Navalnyj i 2024. Scherbakova understreger, at statens kontrol over civilsamfundet er blevet ved med at øges. Historikeren og grundlæggeren af ​​LibMod, Ralf Fücks, illustrerer også de udfordringer, som Europa står over for, og opfordrer til en nytænkning i Tyskland og EU for at stå op mod en "alliance af diktaturer".

Essayet, der ændrede verden

Et centralt aspekt er Vladimir Putins essay "On the Historical Unity of Russians and Ukrainians", udgivet den 12. juli 2021, blot seks måneder før Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. I dette kortfattede dokument sætter Putin spørgsmålstegn ved Ukraines eksistens og ser det som en del af en historisk "treenet russisk nation". Historikere og analytikere beskriver essayet som imperialistisk og historisk revisionistisk. Essayets teser, det russiske syn på Ukraine og ukrainere, viser tydeligt, at Putin er baseret på vestlige påvirkninger og giver Kiev skylden for krisen i Donbas. Dette er ikke kun et retorisk signal, men også et geopolitisk signal - i hans bemærkninger fremstilles Ukraine som et instrument fra Vesten til at svække Rusland.

Den igangværende konflikt, som begyndte med annekteringen af ​​Krim i 2014, og Ruslands militære aggression har til formål at afskaffe den ukrainske stat. Ifølge den nuværende status er over 6,5 millioner flygtninge flygtet fra Ukraine, og 3,6 millioner internt fordrevne er blevet skabt som følge af denne krise. Eksperter anerkender stigende menneskerettighedsforbrydelser begået mod civile i besatte områder.

Det planlagte som virkelighed

I de senere år har Rusland gentagne gange iværksat store militære angreb på Ukraine, ofte rettet mod kritisk infrastruktur, især i energisektoren. I maj 2024 havde ukrainske væbnede styrker imidlertid været i stand til at genvinde noget af landet stykke for stykke under enormt pres og tab. På dette tidspunkt kræver Fücks også, at Ukraine fortsat skal støttes for at fastholde presset, så det er stærkt nok til i sidste ende at afslutte krigen. Efter hans mening er den ukrainske hærs succeser i Krim-regionen og Sortehavsregionen opmuntrende tegn på en konflikt, der fortsætter med at eskalere.

Det internationale samfund, ledet af USA og Tyskland, godkendte tilladte ukrainske operationer mod russiske mål i maj 2024, hvilket ændrede dynamikken i konflikten. Ikke desto mindre er der stadig alvorlige bekymringer over en stigning i undertrykkelsen i Rusland og den yderligere eskalering af konflikten. Mens verden ser til, bliver behovet for at tage en klar og beslutsom holdning mod det autoritære regime i Moskva stadig mere presserende.

Hvor den internationale politiks rejse vil gå hen, er fortsat usikkert, men én ting er sikkert: De udfordringer, som geopolitiske beslutninger og militær aggression fører med sig, påvirker og former også livet her i Europa. Det er derfor op til os at følge udviklingen nøje og handle derefter.

Vi befinder os unægtelig i et kritisk øjeblik, der byder på både muligheder og udfordringer. Aktuelle samtaler og analyser af disse dynamikker er derfor vigtigere end nogensinde.

For mere information og en dybere indsigt i emnet, besøg artiklerne fra Forstå Rusland, Wikipedia og bpb.de.