500 milliarder euro til Tysklands infrastruktur – afgang eller slut?

500 milliarder euro til Tysklands infrastruktur – afgang eller slut?

En spændende fase tegner sig i Tyskland, da regeringen har fremlagt storstilede planer om at modernisere infrastrukturen. Planen er at yde 500 milliarder euro i lån med det formål at sætte gang i et økonomisk opsving og investere især i infrastruktur som jernbaner, skoler og svømmehaller. Baggrunden for denne beslutning er den nyetablerede "Særfond for Infrastruktur og Klimaneutralitet", som blev godkendt af Forbundsdagen og Bundesrat i slutningen af ​​september og skal træde i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2025. De Grønne De kritiserer dog Merz-regeringen, som efter deres mening omdirigerer vigtige investeringer til valgløfter i stedet for at finde nye ressourcer.

Behovet for disse investeringer understøttes af den nuværende økonomiske situation. Flere og flere mennesker er bekymrede for deres job, mens mange virksomheder går i minus. Der er et investeringsefterslæb på over 200 milliarder euro i kommunerne, hvilket får mange byer til at forfalde, og tilliden til statens handlekraft svinder ind. Ifølge den føderale regering Den særlige fond skal specifikt bruges til ikke kun at afhjælpe de strukturelle mangler, men også til at styrke Tysklands konkurrenceevne og sikre velstand.

Nærmere oplysninger om den særlige fond

Den særlige fond omfatter i alt tre søjler: 100 milliarder euro til stater og kommuner, 100 milliarder euro til Climate and Transformation Fund (KTF) og 300 milliarder euro til yderligere føderale investeringer. I løbet af de næste tolv år vil disse midler blive brugt til adskillige projekter, herunder forbedringer inden for jernbanetransport samt til digital undervisning og børnedagpleje. I 2025 er der allerede planlagt 37 milliarder euro til investeringer.

En central pointe er, at udgifterne til investeringer i forbundsbudgettet skal overstige mindst ti procent af de samlede budgetterede udgifter, så de ekstra midler fra den særlige fond kan frigives. Formålet med kontrol er at sikre, at midlerne bruges effektivt, og efter fire og otte år at kontrollere, om de ønskede mål nås. For at kunne bruge disse økonomiske ressourcer effektivt, er den føderale regering også tvunget til at foreslå parallelle stramninger, som blandt andet omfatter besparelser i grundlæggende sikkerhed og udviklingsbistand.

Kritik og livssyn

Trods de planlagte investeringer er der allerede røster, der advarer mod en udskydelse af planlagte udgifter. Kritikere klager over, at der i Transportministeriets budget allerede var planlagt 9 milliarder euro til jernbaneinfrastruktur, mens der kun optræder 70 millioner euro til broer og tunneler i særfonden. Eksperter efterlyser derfor klare begrænsninger af særfondens mulighed for at foretage yderligere investeringer for ikke at bringe den ønskede fremgang i fare. De Grønne appellerer til Merz og Klingbeil om at tage ansvar og genvinde tilliden til en effektiv stat.

Sammenfattende er Tyskland på et afgørende punkt, der bringer både udfordringer og muligheder med sig. Det er stadig uvist, om de planlagte investeringer rent faktisk vil give et gennembrud, eller om kritikernes bekymringer bliver realiseret. Under alle omstændigheder er tiden inde til at bane vejen for en moderne og bæredygtig infrastruktur.