Berlin i tørklæde-dilemmaet: De Grønne og Venstre opfordrer til en radikal forandring!

Berlin i tørklæde-dilemmaet: De Grønne og Venstre opfordrer til en radikal forandring!

I hjertet af de politiske debatter i Berlin er spørgsmålet om tørklæder til lærere ved at tage fart. Berlins regeringskoalition af CDU og SPD planlægger en reform af neutralitetsloven, der vil tillade lærere at bære tørklæde, forudsat at der ikke er nogen *specifik trussel eller forstyrrelse* af skolefreden. Dette initiativ kommer på et vigtigt tidspunkt, da delstatsvalget næste år er lige om hjørnet, og forskellige lovforslag skal fremsættes inden sommerferien, da [Welt](https://www.welt.de/politik/deutschland/article256296516/Berlin-Lehrerinnen-duerfen-in-Schulen-bald- Kopfuch-träger.html) rapporterer.

Den planlagte lovændring får dog skarp kritik af De Grønne og Venstre i Berlin. Tuba Bozkurt fra Miljøpartiet De Grønne påpeger, at trods justeringerne er der fortsat juridisk usikkerhed for lærere, der går med tørklæde. Især den uklare definition af "skolefred" og de kriterier, der fører til en *krænkelse af statens neutralitet*, betragtes som problematiske. Elif Eralp fra Venstre kalder den planlagte ændring for en *skuffelse for muslimske kvinder*, der gerne vil arbejde i skoler, som det kan læses i taz.

Kritik af den eksisterende neutralitetslov

Den tidligere neutralitetslov forbyder iført religiøs beklædning for statsansatte som lærere, politibetjente og retsansatte – med undtagelse af erhvervsskoler. Domstolsafgørelser, såsom dem fra den føderale forfatningsdomstol i 2015 og den føderale arbejdsret i 2020, har fundet dette forbud mod lærere for at være forfatningsstridigt. Det viser sig, at det at bære religiøst tøj ikke automatisk indikerer en tilsidesættelse af statsneutralitet.

De fremførte argumenter er klare: I praksis rammer forbuddet især lærere, der bærer et islamisk tørklæde. Klager over uberettigede afslag på grund af tørklædet er steget mærkbart de seneste år. Der var dog en stråle af håb i 2023, da uddannelsesforvaltningen meddelte, at neutralitetsloven ikke længere ville gælde for kvindelige lærere. Dette førte til sporadisk ansættelse af "tørklædelærere", men også til afslag.

Fremtidsudsigt

Den af ​​koalitionen foreslåede reform har til formål at tilpasse loven til højesteretspraksis med det formål kun at anvende den i tilfælde af objektivt verificerbare trusler. Med henblik på de kommende lovforslag vil stemningen i Berlin blive mere intens i de næste par uger. Martin Matz fra SPD forsvarer at opretholde forbuddet mod politi og retsvæsen, mens Orkan Özdemir fra SPD går ind for en mindre restriktiv regulering. Presset er stigende, især inden næste valg den 20. september 2026.

Som en del af disse diskussioner er andre emner som træningspladser, videoovervågning og socialiseringsloven også på dagsordenen. Disse omfattende bureaukratiske justeringer har til formål at hjælpe Berlins uddannelsesinstitutioner med at repositionere sig, samtidig med at de tager hensyn til et multikulturelt samfunds behov Spiegel højdepunkter.

Det mangler at vise, om koalitionen kan gennemføre de planlagte love inden sommerferien. Det sidste plenarmøde inden sommerferien finder sted den 10. juli og kan blive afgørende for, om tørklædet til lærere i Berlin snart bliver en realitet eller forbliver et politisk spørgsmål.