Brandenburg Memorial: Mindesmærke for ofrene for eutanasimordene

Brandenburg Memorial: Mindesmærke for ofrene for eutanasimordene

Der er et sted i Brandenburg an der Havel, der fortæller om frygtelig historie og ufattelige lidelser. Den bygning, der stadig eksisterer i dag, er den sidste rest af et mindesmærke, der mindes ofrene for de nationalsocialistiske dødshjælpsmord. Alf Düsterhöfft, guide ved dette mindesmærke, leder i dag en gruppe unge praktikanter gennem den mørke historie, der er forankret her. Mens han normalt arbejder på et metalværksted, dedikerer han sig i dag til opgaven med at kaste lys over det systematiske mord på over 9.000 mennesker, der blev dræbt i et gaskammer her mellem februar og oktober 1940 under påskud af at trække frisk luft. Disse mennesker var ofte mentalt eller fysisk handicappede, psykisk syge eller af jødisk oprindelse. De mindretal, der blev anset for at være "uværdige til at leve", var målgruppen for dette katastrofale program. rbb-online.de

En af de mest grusomme metoder, der blev brugt, var det vildledende arrangement af "brusebade", som ofrene blev sendt ind i. En læge så processen gennem et lille vindue, da kulilte blev introduceret i kammeret. Efter døden blev ligene plyndret af SS- eller SA-mænd og ført til tilstødende ovne til kremering. Dødshjælpsprogrammet, som er en del af de eugeniske foranstaltninger til at genoprette 'raceintegritet', fik over 9.000 patienter til at dø i nærheden af ​​fængslet i Brandenburg an der Havel, herunder børn og unge, der måtte udholde den grusomme virkelighed. brandenburg-eutanasi-sbg.de

Mindesmærkets betydning

Mindesmærket tiltrækker hvert år op til 60 grupper, der ønsker at lære mere om de værste kapitler i tysk historie. Museumspædagog Christian Marx har udviklet et koncept med guiderne på stedet, der formidler de svære emner klart og håndgribeligt. For eksempel fortæller Christel Kindel historien om Elvira Hempel, en pige, der boede på et plejehjem og blev skånet fra gaskammeret - en skæbne, hvis årsager stadig er uklare i dag.

De chokerende oplevelser bringes til deltagerne på en imponerende måde under de guidede ture. I slutningen af ​​turene indsamler guiderne feedback og indtryk fra deltagerne for at reflektere over virkningen af ​​deres arbejde. "Der er næsten ikke noget om dødshjælp på vores skoler," bekræfter Alf Düsterhöfft. Det er så meget desto vigtigere, at sådanne mindesmærker forbliver i live og giver ofrene en stemme. Han udtrykker også bekymring over nynazisternes genopblussen og fremhæver behovet for medmenneskelighed og respekt.

Historisk kontekst af eutanasi

Dødshjælpsprogrammet var ikke kun en brutal tilgang af nazisterne. Det var det første organiserede drab på mennesker med handicap i det tyske rige og repræsenterede den første planlagte massakre på jøder. Ifølge historikere blev mindst 70.273 mennesker myrdet alene i eutanasifaciliteterne mellem 1940 og 1941, mens det samlede antal ofre anslås til omkring 250.000. Nationalsocialisterne stolede på sofistikerede metoder til at dække over drabene. ushmm.org

Samlet set er mindesmærket i Brandenburg an der Havel fortsat et vigtigt mindested, der ikke kun adresserer tidligere grusomheder, men også adresserer aktuelle sociale udfordringer. Dette ødelæggende blik på historien minder os om at fortsætte med at kæmpe for menneskelighed og retfærdighed i nutiden.