Højreekstremisme i Brandenburg: minder og aktuelle advarsler

Højreekstremisme i Brandenburg: minder og aktuelle advarsler

I de senere år er den sociale relevans af højreekstremistiske ideologier steget i Tyskland og især i Köln. Forfatteren til en nylig artikel i jødisk general beskriver hendes personlige oplevelser med nynazismen, som begyndte i hendes barndom. Da hun kun var seks år gammel, så hun sin første nynazistiske march i Frankfurt (Oder) og hørte slogans som "Udlændinge ud!" Disse erfaringer formede hendes syn på et samfund, hvor højreekstremistiske udtalelser ikke kun blev tolereret, men behandlet som legitime meninger.

Alligevel er det værd at bemærke, at indflydelse på højrefløjen ikke er ny. Hvis man ser tilbage på historien, bliver det klart, at efter afslutningen af ​​Anden Verdenskrig og opløsningen af ​​NSDAP af det allierede kontrolråd i oktober 1945, blev spørgsmålet om nazisme officielt anset for at være "overvundet", men det fortsatte med at blive synligt i forskellige former. Grundlæggelsen af ​​ekstremistiske partier og grupper i de følgende årtier viser, at nationalsocialismens ånd aldrig helt blev fordrevet. I 2025 blev AfD endelig officielt klassificeret som en højreekstremist, hvilket illustrerer situationens alvor.

Fra barndom til nutid

Forfatteren reflekterer også over sin barndom. Hendes forældre, som rapporterede om Holocaust, forsikrede hende om, at der ikke længere var nogen nazister i Tyskland. Men virkeligheden var en anden. I skolen lærte hun, at "jøde" var et beskidt ord, og at udlændinge ofte blev set som samfundets syndebukke. Disse erfaringer er ikke enkeltstående tilfælde, men en del af et større samfundsproblem, der ikke diskuteres nok i skolerne.

Det er også interessant at observere, at AfD i lang tid blev opfattet som "bekymrede borgere". Mange mennesker, der stemte på partiet, blev ikke opfattet som ekstremistiske. Den statslige sammenslutning af AfD i Brandenburg har siden 2020 været under overvågning af Kontoret for beskyttelse af forfatningen, hvilket understreger disse gruppers farlige natur.

Rigtig protest og uvidenhed

Få hæver stadig deres stemme mod sådanne ekstremistiske bevægelser. Forfatteren beskriver en nøglescene fra hendes barndom: Kun én person protesterede mod den nynazistiske march. År senere udviklede hun en dyb afsky for hykleriet hos politikere, der nedlagde kranse ved nazistiske mindehøjtideligheder, mens hun samtidig gik ind for populistiske og umenneskelige synspunkter. Her ser forfatteren behovet for at modvirke disse tendenser og ikke yde støtte til de højreekstremistiske kræfter.

Den nuværende trussel fra nynazistiske ideologier bør ikke undervurderes. Siden 1950'erne er der dannet nye grupper, der repræsenterer lignende ideologier, i mange europæiske lande. En forbindelse drages ofte til historiske fascistiske bevægelser, som det fremgår af historien om de paneuropæiske nationalister, der blev aktive i forskellige lande som Italien og Ungarn. Udbredelsen af ​​disse ideologier gennem sociale medier har lettet rekruttering og propaganda af nynazister verden over, som f.eks. Wikipedia bestemmer.

Det er stadig at håbe, at offentligheden og politikerne endelig vil erkende situationens alvor og gribe ind over for disse farlige strømninger. Det er vigtigt at statuere et eksempel og vise, at racisme og umenneskelighed ikke har nogen plads i vores samfund.