Brandenburg bekymret: 345 lærerstillinger går tabt – hvad nu?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Brandenburg planlægger at skære i lærerstillingerne i det nye regnskabsår, hvilket vil få betydning for skoleuddannelse og lærere.

Brandenburg plant Lehrerstellenkürzungen im neuen Haushaltsjahr, was Auswirkungen auf die Schulbildung und die Lehrkräfte hat.
Brandenburg planlægger at skære i lærerstillingerne i det nye regnskabsår, hvilket vil få betydning for skoleuddannelse og lærere.

Brandenburg bekymret: 345 lærerstillinger går tabt – hvad nu?

Tingene er ved at blive ret turbulente i skolesystemet i Brandenburg. Med det nye statsbudget er 345 lærerstillinger i fare, og det har allerede vakt stor begejstring. Rektorer og lærere står over for en svær udfordring, da forberedelserne til det kommende skoleår er alt andet end glatte. Fra februar 2026 forventes det også, at lærerne underviser en time mere om ugen, hvilket giver mange urolige følelser. CDU ser dette som en vej til "fiasko", som det understregede i uddannelsesudvalget. Undervisningsminister Steffen Freiberg fra SPD ser situationen som en udfordring, men afviser massive nedskæringer, selvom bekymringerne ikke er ubegrundede.

Særligt folkeskolen i Lehnin er ramt, hvor to akut nødvendige lærere ikke kan ansættes. Som følge heraf kan skolen potentielt have et "efterslæb" på 90 undervisningstimer. Skoleleder Dirk Lenius taler om "uroligheder" og "spændt stemning" blandt lærerne. Derudover forhindrer det politiske klima mange skoleledere i at give udtryk for deres bekymringer offentligt af frygt for faglige ulemper. CDU-politikeren Kristy Augustin advarer om, at eleverne på trods af alle forsikringer fra undervisningsministeriet kan blive ramt af flere aflyste lektioner og stigende sygdom blandt lærerne. Afdækning af skemaet har højeste prioritet, men der kan ikke udelukkes begrænsninger på vigtige ekstra tilbud som afhjælpende undervisning og heldagspleje. RBB24 rapporterer, at disse bekymringer mærkes over hele landet.

Økonomiske begrænsninger og protester

Det planlagte budget for Brandenburg giver ikke mulighed for nye lærerstillinger. Det har ikke kun udløst protester blandt lærere, men også blandt elever, der frygter for deres uddannelse. Delstatsregeringen vil dog gerne sætte flere penge i uddannelse - der er planlagt mindst 300 millioner euro årligt. Men dette økonomiske løft er ledsaget af nedskæringen på 50 millioner euro til lærernes løn. I de kommende skoleår forventes antallet af lærere at falde fra 20.800 til 20.542 og endelig til 20.442. Moz.de dækker godt over de vanskeligheder, som disse nedskæringer fører med sig.

Oppositionen i delstatsparlamentet, repræsenteret af AfD og CDU, slår alarm og frygter, at antallet af lektionsaflysninger vil fortsætte med at stige. Mere end 1.000 lærere er allerede blevet ansat eller konfirmeret til næste skoleår, men tegn på mulig overbelastning af lærere kan ikke afvises. I skoleåret 2023/2024 skulle knap 1,7 millioner undervisningstimer udskiftes, hvoraf over 300.000 timer stod tilbage uden afløsning.

Fremtiden for uddannelse i Brandenburg

Brandenburg-regeringen forsøger at imødegå udfordringerne med disse nedskæringer. Der er forslag til at mindske lærernes arbejdsbyrde – for eksempel ved at lave færre aktiviteter uden for klassen og mindske klassearbejdet eller forældremøderne. Men forældre er bekymrede over indvirkningen på eleverne, især de forventede negative konsekvenser af mindre kontakt med lærere. daglige nyheder understreger, at skolernes og demokratiundervisningens digitaliseringsstrategi trods alt bør prioriteres.

En meget delikat situation, der rejser mange spørgsmål. Forstander Dirk Lenius håber på klarhed over planlægningen af ​​det kommende skoleår - og det er nok ønsket fra mange i Brandenburgs uddannelseslandskab. Tiden er ved at løbe ud, og hvis der ikke snart findes en løsning, kan konsekvenserne for elever og lærere blive dramatiske. En god hånd med budgetplanlægning er nu påkrævet for ikke at sætte uddannelsessystemet i yderligere problemer.