Cottbus-domstolen afviser en hasteansøgning om miljøstøtte mod LEAG
Cottbus Administrative Court afviser Deutsche Umwelthilfes hasteansøgning om omstrukturering af ligaen.

Cottbus-domstolen afviser en hasteansøgning om miljøstøtte mod LEAG
Den 25. september 2025 afviste Cottbus Administrative Court en hasteansøgning fra Deutsche Umwelthilfe (DUH), som var rettet mod statens kontor for minedrift, geologi og råstoffer (LBGR). Formålet med ansøgningen var at overtale LBGR til at kræve yderligere økonomiske sikkerhedsforanstaltninger fra Lausitzer Energie AG (Leag) for at sikre penge til genopdyrkningen af Jänschwalde-dagbrudsminen. Environmental Aid udtrykte bekymring over omstruktureringen af Leag og de mulige negative virkninger på miljøet. Greenpeace, som også var involveret i hasteansøgningen og opfordrer forbundsstaterne Sachsen og Brandenburg til at ansøge om kreditorbeskyttelse, deler også disse bekymringer. I en pressemeddelelse forklarer DUH, at omstruktureringen kan fratage Leag Group op til to milliarder euro i aktiver, og at egenkapitalen i Lausitz Energie Eisenbahn AG (LE-B) som følge heraf vil blive reduceret med 82 procent. Denne udvikling kan have betydelige økonomiske konsekvenser og bringe den langsigtede sikkerhed i forbindelse med genopdyrkning i fare.
Forvaltningsretten delte ikke miljøforeningernes synspunkt og afviste ansøgningen. En klage over denne afgørelse kan indgives til Berlin-Brandenburg Higher Administrative Court. Fristen for at indgive krav om kreditorbeskyttelse er den 1. oktober 2025, hvilket understreger sagens hastende karakter.
Kritik af genopdyrkning og dens konsekvenser
Leags omstruktureringsplaner kommer i forbindelse med en intensiv diskussion om konsekvenserne af brunkulsudvinding og -genopdyrkning. Ifølge Bund-nrw var over 33.000 hektar jord i Rhinlandet blevet ramt af endebrud af brunkul. af 2021. Af disse arealer er kun 23.876 hektar gjort brugbare igen, mens de langsigtede økologiske konsekvenser giver anledning til alvorlig bekymring. Tabet af frugtbar jord, alvorlig indgreb i grundvandsbalancen og uoprettelige tab af skovområder er blot nogle af de punkter, som miljøeksperter har rejst.
Debatten om indvinding rejser også spørgsmål om kvaliteten af de genoprettede jorder. De såkaldte jomfruelige jorder opnår ofte ikke de landbrugsmæssige og økologiske kvaliteter, som de oprindelige jorder besad. Det betyder, at sundt økologisk landbrug bliver mere en utopi end en realitet med årene, hvilket kan udgøre store udfordringer, især for regionen og dens beboere.
Miljøorganisationer advarer
Deutsche Umwelthilfe og Greenpeace fortsætter med at advare om, at den aktuelle udvikling omkring Leag og den igangværende brunkulsudvinding overskrider de økologiske grænser. Et kig på renatureringens historie viser, at tidligere genplantningsforsøg efter Anden Verdenskrig ofte ikke har haft den ønskede succes – en vigtig lære fra fortiden, der skal tages i betragtning.
Sammenfattende er det tilbage at sige, at den hasteansøgning om miljøstøtte blev afvist, men problemerne og udfordringerne omkring brunkul og genopdyrkning bliver på ingen måde mindre. Tilbage står derfor spørgsmålet, hvordan de ansvarlige ønsker at reagere på dette for at forene både økonomiske interesser og miljøbeskyttelse. De kommende uger og måneder kan blive afgørende for regionens fremtid.