Undersøgelser mod LEAG: Miljøskandale med brunkulsemissioner!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Cottbus efterforsker den offentlige anklagemyndighed LEAG efter miljøpåstande fremsat af Deutsche Umwelthilfe.

In Cottbus ermittelt die Staatsanwaltschaft gegen LEAG nach umweltrechtlichen Vorwürfen der Deutschen Umwelthilfe.
I Cottbus efterforsker den offentlige anklagemyndighed LEAG efter miljøpåstande fremsat af Deutsche Umwelthilfe.

Undersøgelser mod LEAG: Miljøskandale med brunkulsemissioner!

En storm af indignation fejer gennem regionen: Den 3. november 2025 indgav Deutsche Umwelthilfe (DUH) en straffesag mod bestyrelsen og tilsynsrådet for Lausitz Energie Eisenbahn AG (LEAG). Årsagen til disse juridiske skridt er alvorlige påstande om ufuldstændige oplysninger om emissioner fra brunkulsudvinding i dag.
Anklagemyndigheden i Cottbus har allerede indledt undersøgelser, og DUH kræver omfattende oplysninger om virksomhedens faktiske emissioner og de økonomiske risici ved genkultiveringspligten. Ifølge en rapport fra DUH blev rapporten indgivet i april 2025, efter at der var opstået mistanke om betydelige emissioner, som ikke var opført i LEAGs ledelsesrapport.

Udskiftelige tal? DUH anklager også LEAG for at sprede vildledende information i sin udflugt om vedvarende energi. Forbundsdirektør Sascha Müller-Kraenner understreger, at det haster med at tage miljøbestemmelser og rapporteringsforpligtelser alvorligt. Det skal bemærkes, at uskyldsformodningen gælder, indtil sagen er juridisk afsluttet.

Miljøspørgsmål i fokus

Men hvad betyder denne hændelse for miljøet? Udvinding og brug af brunkul har alvorlige negative konsekvenser for naturen og landskabet. Hele landområder er ødelagt, grundvandet er beskadiget, og bebyggelserne er berørt, som BUND NRW forklarer. Når brunkul omdannes til energi, slipper værdifuld kuldioxid ud, og vandet opvarmes af kølevand. Derudover efterlader minedrift i åben brud store resterende huller, hvori der formodes at samle sig vand over mange årtier.

Fakta taler for sig selv: Inden udgangen af ​​2024 var 34.457 hektar jord i Rhinlandet blevet taget i brug ved udvinding af brunkul, hvoraf 24.026 hektar allerede var gjort brugbar igen. Det skete i forskellige former: 13.156 hektar blev klargjort til landbrugsformål, 8.838 hektar blev genbeplantet, og 820 hektar er nu tilgængelige som vandområder. Driftsområdet er i øjeblikket på 10.431 hektar, og omkring 4 milliarder kubikmeter "overjord" blev udvundet mellem 2013 og 2024.

Økonomisk og miljømæssigt ansvar

Det er klart, at udvindingen af ​​brunkul også repræsenterer en enorm økonomisk udfordring. For at udvinde 44 millioner tons brunkul skulle 191 millioner tons materiale fjernes, hvilket betyder, at det nuværende forhold mellem overbelastning og kul er imponerende 4,36: 1. Dette viser ikke kun, hvor meget materiale der flyttes for lidt kul, men rejser også spørgsmål om bæredygtighed.

Hvordan ser fremtiden ud? Udviklingen skal følges nøje, fordi virkningerne af dagbrudsudvinding af brunkul ikke kun mærkes regionalt. De bringer også et stort ansvar for miljøet og samfundet med sig.