Neutralitetsforpligtelse i embedsforvaltningen: Kontroversielt hovedtørklædeforbud!

Neutralitetsforpligtelse i embedsforvaltningen: Kontroversielt hovedtørklædeforbud!

Cottbus, Deutschland - Et følsomt emne forårsager i øjeblikket en opstemning i den offentlige tjeneste: embedsmænds neutralitetsforpligtelse, især når man bærer religiøse symboler som hovedtørklædet. Statens forpligtelse til neutralitet er ikke kun en juridisk, men også et socialt dilemma, der påvirker mange aspekter af vores sameksistens. I Tyskland er staten forpligtet til at handle neutralt, som faz . Dette gælder især for mennesker i den offentlige tjeneste, der forekommer suverænt, såsom dommere, politibetjente eller lærere.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er tilladt at bære et hovedtørklæde i sådanne erhverv, håndteres forskelligt i forskellige føderale stater. I nogle regioner er der næppe nogen ansøgere, der ønsker at tage denne vej med et islamisk hovedtørklæde. Især Berlin er pragmatisk og beslutter i individuelle tilfælde, om skolens fred kunne være i fare for at bære religiøse symboler.

juridiske fundamenter og domme

De juridiske fundamenter for neutralitet i civil service er ikke ensartede. I individuelle tilfælde skal det afklares, om et forbud mod religiøse symboler i den offentlige service er lovligt tilladt. Et generelt forbud kan ikke udledes, da dette kræver konkrete juridiske regler på føderalt og statligt niveau, såsom antidisCrimination Center.

Vigtige afgørelser truffet af domstolene illustrerer dette: Kassel -administrative domstol fandt, at det at bære et hovedtørklæde i tjeneste er afviselig under visse omstændigheder, da religionsfrihed skal være bag statens neutralitet. I modsætning hertil fandt en dom fra Augsburgs administrative domstol, at et forbud uden det nødvendige retsgrundlag ikke er holdbart. Her skal det dog bemærkes, at der nu er udstedt en ny lov i Bayern for at forbyde slid af religiøst tøj i retssalen, og retsvæsenets neutralitet skal beskytte.

udtalelser og debatter

Diskussionen om forpligtelsen til at neutralisere gentagne gange adskilles og stemmer fra politik bringer et frisk pust ind i debatten. Tuba Bozkurt fra de grønne kræver afskaffelse af neutralitetsloven i Berlin og sætter spørgsmålstegn ved, om dette er kompatibelt med grundloven. Hun understreger, at en individuel sagstest for at bære religiøse symboler burde være muligt for at afklare, om dette faktisk bringer skolens fred i fare. Bozkurt kritiserer, at loven primært sender negative signaler til vandrende befolkningsgrupper og beder om mere lighed i rettighederne og forpligtelserne for alle ansatte i den offentlige service.

På den anden side er der også kritiske stemmer som Manuel Ostermann fra den tyske politiforening. Han taler imod religiøse symboler i civil service, fordi han frygter, at de kunne undergrave tilliden til statsmyndigheden. Ostermann anerkender behovet for et mangfoldigt politi, men ser potentielle problemer, især i sociale sammenhænge.

I denne spændende debat står forskellige perspektiver over for forskellige perspektiver. Mens nogle mener, at hovedtøraf kan styrke politibetjente, advarer andre om de mulige konsekvenser af synlige religiøse symboler på vagt. I sidste ende er beskyttelsen af ​​neutralitet i det statslige område en opgave, der skal vejes omhyggeligt i betydningen af ​​det fælles gode.