Smart og farlig: Cottbus’ lille vixen i de dystre scenelys!

Smart og farlig: Cottbus’ lille vixen i de dystre scenelys!

Operaen "The Cunning Little Vixen" af Leoš Janáček vækker i øjeblikket opmærksomhed på Cottbus State Theatre. Stykket opføres den 3. juli 2025 og lover at fange seerne med sit usædvanlige plot. Historien følger den unge vixen Schlaukopf, der bliver fanget af skovfogeden, men ikke forbliver i hans varetægt, men bruger list til at befri sig selv for at genvinde sin frihed. Hun forelsker sig efterfølgende i en ung ræv og stifter sin familie, mens hun i sidste ende bliver dræbt af en krybskytte, en skæbne, der er indlysende for mange af hendes medræve.

Produktionen, instrueret af Armin Petras, undgår bevidst en idyllisk naturskildring. Scenedesignet er ikke kun præget af en skrånende træoverflade og et stakit, men formidler også et billede af et ødelagt miljø. Personerne i den menneskelige verden, inklusive skovfogeden og værtinden, fremstår ondsindede, hvilket understreger operaens mørke twist. Dette synspunkt understøttes af Milan Kunderas arie, der beskrev forestillingen som en "hjerteskærende idyl", der dog bliver kastet i et langt mere negativt lys af instruktionen. I sidste akt ligger kroejeren på scenen som et lig og en politibetjent introduceres, hvilket endnu en gang illustrerer dybden af ​​den menneskelige natur.

Et spil om mennesker og dyr

Operaen behandler ikke kun forholdet mellem mennesker og dyr, men viser også, hvordan karakterer rummer både menneskelige og dyreegenskaber. Leoš Janáček beskrev selv sit værk som "et muntert stykke med en trist slutning", hvilket også illustrerer metamorfosen af ​​leg og alvor i stykket. Den evige cyklus af liv og død og drømmen om forsoning mellem natur og kultur er centrale temaer, der giver genklang i Janáčeks værk. Dette bliver tydeligt ikke kun i løbet af plottet, men også i den musikalske akkompagnement af Cottbus Statsteaters filharmoniske orkester under ledelse af Johannes Zurl.

Der lægges særlig vægt på den musikalske og dramatiske gennemførelse. Kritikere roser ensemblets præstation, selvom Andreas Jäpel som skovfoged har svært ved fuldt ud at udtrykke kompleksiteten i hans karakter. Derudover opleves beslutningen om at præsentere operaen på tysk som problematisk, da melodien på det originale tjekkiske og den gamle oversættelse af Max Brod forflader indholdet.

Et kig bag kulisserne

Produktionen er som et spændende spil, hvor dyrefigurer afspejler menneskelige afgrunde, og skuespillerne ofte bliver fanget i bizarre situationer. I løbet af spillet bliver det tydeligt, at grænserne mellem dyret og mennesket udviskes. Dyr i form af ræv, fugle og insekter viser en unik kombination af menneskelige og dyreegenskaber; Naturen bliver en scene for menneskelige konflikter og svagheder. Man kan sige, at her gør vi op med sentimentalitet og trivialisering for at udforske historiens kerne – livets brutale virkelighed.

Operaen havde premiere i Brno i 1924 og har siden haft adskillige produktioner rundt om i verden, der altid byder på nye perspektiver på historiens tidløshed. På Cottbus Statsteater er det nu tid til at dedikere os til dette tidløse værk, som dykker dybt ned i den menneskelige psyke og tilskynder seerne til at tænke.