Egeprocessionsmøl i Havelland: Rød alarm for sundhed!
Sundhedsrisikoen fra egeprocessionsmøl er stigende i Havelland. Kontrolforanstaltninger og risici analyseres.

Egeprocessionsmøl i Havelland: Rød alarm for sundhed!
Mens sommeren udfolder sig i Tyskland med sine varme dage, kæmper samfund og borgere i stigende grad med en uønsket bivirkning. De Eg processionsmøl, en hjemmehørende sommerfugleart, forårsager sundhedsproblemer og skovbrugsproblemer. Især dens larver, som producerer stikkende hår fra april og maj og frem, indeholder brændenældegift, som kan give kløe, hududslæt og vejrtrækningsproblemer ved kontakt.
Sundhedsrisikoen eksisterer ikke kun under angrebet. Selv efter at larverne forsvinder, er de efterladte hår og larveskind en potentiel trussel. Dette bekræfter også det Føderale Miljøagentur, hvilket indikerer, at symptomer såsom rødme af huden, øjenirritation og endda allergiske chokreaktioner kan forekomme.
Kontrolforanstaltninger i regionen
Sagen bliver taget alvorligt i Havelland-distriktet. Her blev der oprettet en liste over berørte distriktsveje med henblik på at planlægge målrettede kontrolforanstaltninger. I maj blev 726 egetræer behandlet med både kemiske og biologiske tiltag. Et interessant aspekt er overvejelsen bøjle at bruge som en naturlig fjende til at kontrollere larvebestanden. Det er dog stadig uvist, hvor effektiv denne tilgang faktisk vil være.
Økonomiske ressourcer bør heller ikke negligeres. Den gennemsnitlige bekæmpelsesomkostning er omkring 5.000 euro om året for jordbekæmpelse og 7.000 euro for at suge larverne af. I alt bruger regionen omkring 12.000 euro årligt på disse tiltag.
Sundhedsrisici og forholdsregler
Egeprocessionsmølen er steget markant i de senere år, især i det nordøstlige, sydvestlige og Nordrhein-Westfalen. Det øgede angreb i byer som Rhinow har ført til, at oplysninger om denne sundhedsrisiko er blevet indsamlet og videresendt til specialiserede virksomheder til udvinding. De Spejl påpeger, at disse larver kan udgøre en sundhedsrisiko selv med svage angreb og ringe menneskelig brug.
For at beskytte befolkningen bør der opsættes advarselsskilte og barrierer i berørte skovområder. Eksperter anbefaler kun at bruge kemiske eller biologiske bekæmpelsesmidler, når alternativer ikke er tilstrækkelige til at forhindre skade på ikke-målarter.
Tilbage står det væsentlige spørgsmål: Hvordan kan vi med succes bekæmpe spredningen af eg-processionsmølen uden at bringe miljøet i fare og samtidig beskytte folks sundhed? Diskussionen om bæredygtige kontrolforanstaltninger er i fuld gang, og det bliver spændende at se, hvilke løsninger der i sidste ende viser sig effektive.