Sort og rødt stopper flygtninge: Krisen ved de tyske grænser eskalerer!

Sort og rødt stopper flygtninge: Krisen ved de tyske grænser eskalerer!

Med en klar politisk kurs forsøger den føderale regering at overvinde udfordringerne ved migration ved grænserne. Siden den sort-røde koalition kom til magten, har der været en mærkbar stigning i afvisningen af ​​mennesker, der søger beskyttelse ved de tyske grænser. Forbunds indenrigsminister Alexander Dobrindt (CSU) har pålagt det føderale politi at afvise asylansøgere, uanset om de ansøger om beskyttelse eller ej. Dobrindt hævder, at det EU-land, der er ansvarligt for asylprocedurer, svarer til det land, hvor folk først kom ind. Disse beslutninger vækker irritation blandt nabolande som Polen og Østrig, som nøje følger, hvordan tysk politik udvikler sig på dette område. [Inforadio rapporterer, at](https://www.inforadio.de/rubriken/debatte/das-forum/2025/06/migrationspolitik- Grenzkontrollele-fluechtling-zurueckweise-ab Schiebe.html) diskussionen om denne politik rejser relevante spørgsmål om fremtiden for tysk asylpolitik, især med hensyn til humanisme, medfølelse og behovet for at sikre samfundet.

Sammenslutningen af ​​byer og kommuner har i den forbindelse indtrængende advaret om, at kommunerne i Tyskland er på deres grænser og opfordret til en reduktion af migrationen. Især på grund af det vedvarende høje antal flygtninge har undersøgelser vist, at et flertal af befolkningen støtter dette krav. En paneldebat fandt sted den 15. juni 2025, modereret af Sascha Hingst. Blandt gæsterne var Friedemann Hanke, vicedistriktsadministrator i Märkisch-Oderland-distriktet (CDU), og Karl Kopp, administrerende direktør for ProAsyl, samt andre eksperter. Denne begivenhed er resultatet af et samarbejde mellem rbb 24 Inforadio og European Academy Berlin.

Nye EU-krav til migrationspolitik

Sideløbende med udviklingen i Tyskland godkendte EU-Parlamentet en ny migrations- og asylpakke, som blev vedtaget den 8. april 2024 med et flertal på 322 stemmer mod 266. Denne pakke kræver, at medlemslandene flytter, yder økonomiske bidrag eller yder teknisk bistand til asylansøgere eller dem, der har behov for international beskyttelse. Europa-Parlamentets officielle pressemeddelelse præciserer, at reglerne er blevet revideret for at tydeliggøre mere klart, hvilket Dublin-land, der er ansvarligt for, hvilket EU-land, der er ansvarligt for.

Derudover er der planlagt en ny procedure for kontrol af tredjelandsstatsborgere ved EU's ydre grænser, som kan tage op til syv dage. Forordningerne har også til formål at sikre, at uafhængige kontrolmekanismer er på plads til at beskytte grundlæggende rettigheder. Eurodac-databasen er ved at blive opdateret for at indsamle data om irregulære ankomster, og der er skridt til at indføre ensartede standarder for anerkendelse af flygtningestatus. Asylansøgere bør også have lov til at arbejde senest seks måneder efter deres ansøgning. Disse nye forordninger mangler dog stadig at blive formelt godkendt af rådet og kan træde i kraft inden for de næste to år.

Sociale og juridiske udfordringer

Diskussionen om migration, især spørgsmålet om "pushbacks" - det vil sige den voldelige afvisning af migranter ved grænserne - bliver stadig mere intens. Ifølge Europe in Education er sådan praksis i strid med EU-lovgivningen og Genève-flygtningekonventionen, da folk har ret til en asylansøgning. Mange EU-stater, især østeuropæiske lande som Polen og Ungarn, er i stigende grad afhængige af isolation gennem grænsehegn og pushbacks. Denne tendens til isolation hilses velkommen af ​​flere lande inden for EU, mens de sydeuropæiske lande efterlyser en mere retfærdig fordeling af flygtninge.

I Kölns byområder bliver denne debat endnu tydeligere: På baggrund af det stigende antal flygtninge, især folk fra kriseområder som Afghanistan, er den sociale stemning anspændt. Den gradvise ændring af asylpolitikken følges af mange, og det er stadig uvist, hvilket image Tyskland vil præsentere i det europæiske samfund, når det kommer til at finde humane løsninger.