Musik som protest: 100 aktivister besætter Potsdam for flygtninges rettigheder!
Omkring 100 aktivister besætter byggepladsen for det føderale politihovedkvarter i Potsdam for at protestere mod deportationer.

Musik som protest: 100 aktivister besætter Potsdam for flygtninges rettigheder!
Fredag morgen blev byggepladsen for det føderale politihovedkvarter i udkanten af Potsdam skueplads for en kreativ protest. Omkring 100 aktivister optrådte med instrumenter og dannede et livligt orkester under fanen "Lebenslaute". Denne gruppe er kendt for deres uanmeldte koncerter på usædvanlige steder, hvilket bringer sociale problemer frem i søgelyset. Deres nuværende motto, "Med trommer og trompeter mod grænsehegn og raketter", gør det klart, hvad det drejer sig om: en klar protest mod de ulovlige afvisninger ved de tyske ydre grænser og de dertil hørende deportationer af flygtninge.
Med trompeter, celloer, fløjter og en masse engagement spillede musikerne foran byggepladsen i over halvanden time, trods politiets forsøg på at konfiskere noderne. På denne dag blev kendte antiracistiske sange som "Grænser" af Dota Kehr og "Leave no one behind" af Sechser fremført. Disse sange, som fortæller om sociale uretfærdigheder, minder os om musikkens magt som udtryk for protest, en kendsgerning, der også er solidt forankret i protestsangenes historie: Fra Beethovens "Ode to Joy" til Bob Dylans "Blowing in the Wind", viser de, hvor vigtig musikken var og er for sociale bevægelser. Protestsanges evne til at mobilisere fællesskaber og give styrke i svære tider demonstreres gang på gang – ikke bare i fortiden, men også i dag.
Handlingens forløb
Aktivisterne begyndte deres protest omkring klokken 10 og skabte sig hurtigt et navn. I de første øjeblikke var der små håndgemæng med officials, men til sidst var de ikke i stand til at forhindre præstationen. Denne type musikalske protester, støttet af Center for Politisk Skønhed, som var der med sin "Adenauer SRP+"-kampagnebus, viser på imponerende vis, at protesten sender et stærkt signal om flygtninges rettigheder. I pauserne læste deltagerne en tekst over højttalere, der opfordrede politibetjentene til at udtrykke deres juridiske betænkeligheder og udøve deres "ret til at demonstrere".
Mens aktionen blev klassificeret som en forsamling, afstod politibetjentene i første omgang fra at evakuere området. Ikke desto mindre måtte musikerne forlade området omkring klokken 12.30. efter at deres personlige oplysninger var blevet registreret, og de blev truet med sigtelser for indtrængen og overtrædelser af forsamlingsloven. Det skal understreges, at det ikke er første gang, at "Lebenslaute" protesterer på denne måde. Dagen før havde de givet en velkomstkoncert for flygtninge i Eisenhüttenstadt, hvor de diskuterede de svære forhold, som mange mennesker, der søger beskyttelse, skal leve under.
Kunst som aktiv protest
Kombinationen af kunst og socialt engagement er et bevist middel til at gøre opmærksom på klager. Protestmusik har ikke kun en lang tradition, den er også meget aktuel i dag. Da musikerne fangede deres budskab, demonstrerede de, at musik ikke bare er underholdning, men også kan tjene som et stærkt værktøj til forandring. Brug af sange, der adresserer ulighed og uretfærdighed, forstærker stemmerne hos dem, der ofte ikke bliver hørt. Og det er netop det, der gør sådanne handlinger vigtige: de giver de berørte et ansigt og en stemme.
Samlet set kan man sige, at kunstnerne sender et stærkt budskab med deres handlinger, især i tider, hvor diskussionen om flygtninges rettigheder og asylpolitik er mere presserende end nogensinde. Uanset om det er i Potsdam eller andre steder – forpligtelsen til retfærdighed har mange ansigter og finder altid nye måder at blive hørt på.