Reform af borgernes penge: kommuner slår alarm om bureaukratiske monstre!

Reform af borgernes penge: kommuner slår alarm om bureaukratiske monstre!

Fra 1. november 2025 kommer der en omfattende reform af grundsikkerheden i Tyskland, som skal erstatte borgernes penge. Den føderale regering har sat sig som mål at lette byrden på budgettet og samtidig skabe incitamenter til øget beskæftigelse. Reformen bringer nogle kontroversielle nyskabelser med sig, som bliver mødt med bekymringer og hård kritik i kommunerne. Højt Merkur Mange distriktsadministratorer og borgmestre frygter, at de nye regler vil føre til et "bureaukratisk monster", der kan øge de administrative omkostninger enormt.

Et centralt element i reformen er indførelsen af ​​en samarbejdsaftale mellem dagpengemodtagere og staten. Hvis overenskomsterne bliver overtrådt, er der risiko for voldsomme nedskæringer på op til 30 procent af ydelserne. Formanden for Brandenburg-distriktsrådet, Siegurd Heinze, er kritisk og beskriver hele reformen som "meningsløs og bureaukratisk". Ulli Schäfer, distriktsadministrator i Greiz, ser heller ikke rigtig en reformvilje i projektet. Men ikke alle borgmestre ser situationen som dramatisk: Dennis Rehbein, den nyvalgte borgmester i Hagen, erkender faren for en bølge af retssager, men er fortsat optimistisk.

Stigende omkostninger og mulige retssager

Den føderale regering vurderer, at reformen kan give besparelser på omkring fem milliarder euro. Disse besparelser anses dog for at være minimale, især da de samlede årlige udgifter til borgernes penge er omkring 50 milliarder euro. Kommunerne frygter også, at de nye regler ikke kun vil føre til yderligere administrative byrder, men også kan resultere i en stigning i retssager. Disse juridiske tvister kan lægge yderligere pres på byens budgetter.

Derudover er der kritik af, at reformen ikke er retfærdig: Mens arbejdsløse er underlagt skærpede sanktioner, får arbejdende folk næsten ikke godt af innovationerne. De planlagte sanktioner for flere afvisninger af jobtilbud eller manglende aftaler kan være højlydte Tid kun gøre situationen værre for mange af de berørte. På længere sigt kan det ikke blot gøre det sværere at tage arbejde, men også føre til en stigning i antallet af personer, der modtager grundlæggende social sikring.

De næste skridt

For at overkomme disse udfordringer er det afgørende, at jobcentrene er bedre rustet til at sikre en effektiv formidling. Reformens fokus er helt klart på jobformidling, ikke på de berørte kvalifikationer, hvilket i nogle tilfælde ses som en mulig vending mod en mere effektiv arbejdsmarkedspolitik. Man må også håbe, at implementeringen af ​​reformen bliver smart udformet, da sanktionerne ikke er obligatoriske, og jobcentrene derfor har en vis handlefrihed.

Reformen har derfor et dobbelt fokus: Det er vigtigt at reducere omkostningerne, men samtidig fremme integrationen på arbejdspladsen. De kommende måneder vil vise, om forbundsregeringen vil være i stand til at tage kommunernes bekymringer alvorligt og samtidig igangsætte en effektiv reform.