Industriel elpris 2026: støtte eller byrde for Østen?

Industriel elpris 2026: støtte eller byrde for Østen?

I Tyskland vil der ske en omfattende ændring i energipriserne for industrien den 1. januar 2026. Forbundsøkonomiminister Katherina Reiche (CDU) har opfordret til indførelse af et subsidieret systemindustriel elprisannonceret for at støtte særligt energiintensive industrier i krisetider. Denne foranstaltning vil især gavne virksomheder, der lider meget under høje energipriser og kan få op til 2.000 virksomheder til at betale kun 5 cents per kilowatttime. Dette involverer midler fra Forbundsregeringens Klima- og Transformationsfond, som f.eks Berlin avis rapporteret.

Men ikke alle er begejstrede for dette initiativ. Planen har allerede tiltrukket nogle kritikere, som bemærker, at de høje omkostninger primært vil komme store virksomheder til gode. Især stålindustrien lider under følgerne af stærkt svingende energipriser og billig konkurrence fra Kina. FørStål toppeI kancelliet, som finder sted på torsdag, står Katherina Reiche over for udfordringen med at afkræfte disse bekymringer og præsentere løsninger.

Kritik af et utilstrækkeligt grundlag

Nogle brancherepræsentanter og økonomer siger, at kun 5-7 % af industrien er påvirket af høje energiomkostninger, og mange virksomheder nyder allerede godt af reducerede takster. Økonom Claudia Kemfert fra det tyske institut for økonomisk forskning (DIW) er skeptisk over for effektiviteten af ​​den planlagte pris. Monopolkommissionen peger også på, at en national industriel elpris alene ikke er nok til at sikre langsigtet konkurrenceevne.

For at fremme forhandlingerne med EU-Kommissionen arbejder Reiche på en juridisk tilladt mekanisme for ikke at overtræde EU's konkurrencelovgivning. Det var først i sommer, at Kommissionen frigav muligheder for tilskud, og nu afventer de endelige afstemninger om strukturen i industrielprisen. Målet er at finde en regulering med lavt bureaukrati, der letter byrden for adskillige virksomheder.

Politisk støtte og fremtiden

De østtyske stater støtter den industrielle elpris og er enige om, at omfattende reformer er nødvendige. Brandenburgs økonomiministerium understreger behovet for at nedbryde forhindringer for hurtigere at kunne yde hjælp. Thüringer Energiministerium ser også foranstaltningen som en kortsigtet lettelse, men kræver bæredygtige løsninger for fremtiden. IG Metall advarer om, at prisen skal hænge sammen med kriterier som sikring af beskæftigelse og investeringer i fremtiden.

Med en anslået omkostning på 1,5 milliarder euro om året kan den subsidierede elpris give massiv støtte til de nævnte virksomheder, men kan også resultere i nye EU-revisioner. Mens den føderale regering holder sig til den ensartede tyske el-budzone, advarer sammenslutninger som Federation of German Industries og BDEW om mulige markedsforvridninger og den begrænsede effektivitet af EU-reglerne. Diskussionerne om den passende pris og den bagvedliggende model er langt fra slut.

Vil den planlagte industrielle elpris faktisk skabe den håbede vending, eller er det blot kortsigtet hjælp? De kommende dage og den endelige afgørelse i kancelliet vil vise. Der er trods alt meget på spil: Ikke kun den indenlandske industris konkurrenceevne, men også jobbet og fremtiden for mange ansatte i Tyskland.