Gigabattery i Lusatia: energiomstilling eller finansiel boble?

Gigabattery i Lusatia: energiomstilling eller finansiel boble?

Gigabattery Jänschwalde, Europas største batteriopbevaringsprojekt, bygges i Lusitz. Lausitz Energie Mining AG (Leag) planlægger et anlæg, der vil have en effekt på 1.000 megawatt og en kapacitet på 4.000 megawatt-timer. Målet med projektet er at absorbere overskydende vind- og solenergi og dermed yde et væsentligt bidrag til energiomstillingen. Men spørgsmål om finansiering og batteriernes oprindelse forbliver ubesvarede. Projektets økonomiske mening og fleksibilitet er ubestridt, mener ekspert professor Franz Dietrich fra TU Berlin, som fremhæver fordelene ved projektet.

Batterisystemerne er designet til at være modulære, hvilket giver mulighed for både høj mobilitet og omkostningseffektiv flytning. Dette er især vigtigt for at kompensere for netværksudsving. Ludwig Jörissen fra Center for Solenergi og Brintforskning (ZSW) ser også det presserende behov for lager for en mere stabil energiforsyning. Regionalt mener Julia Kowal fra TU Berlin, at brugen af ​​lager er særlig nyttig for at sikre nærhed til vind- og solparker. En talsmand for Leag var dog ikke i stand til at definere en klar forsyningsradius og udtalte, at der ikke var nogen direkte forbindelse til Berlins strømforsyning.

Økonomiske udfordringer og batterifremstilling

Den økonomiske situation omkring Gigabattery-projektet rejser nogle spørgsmål. Finansieringen er fortsat uklar, men Claudia Kemfert fra det tyske institut for økonomisk forskning (DIW) forklarer, at det mest kommer fra markedsindtægter og investorer. Eksperter vurderer omkostningerne til batteriparken til at være i ni-cifret rækkevidde. Den potentielle kapacitet er imponerende: Lagersystemet kan teoretisk forsyne 1,6 millioner husstande med elektricitet i fire timer.

Batterierne kommer dog hovedsageligt fra Asien, hvor Fluence Energy leverer klyngerne. Tyskland har i øjeblikket næsten ingen egen celleproduktion; Mere end 95 procent af de nødvendige materialer kommer fra Kina. Lithium-ion-batterier er mindre velegnede til at lagre energi i dage eller uger, fordi de har en begrænset levetid. Alternative teknologier som brintlagring er vigtige her, mens brintkernenettet i Tyskland tidligst bør stå færdigt i 2032.

Lagerteknologier og deres rolle i energiomstillingen

Energiomstillingen kræver innovative lagringsteknologier for at gøre vedvarende energi anvendelig bæredygtigt. I 2025 vil nye ellagringssystemer nå teknisk og økonomisk modenhed for at levere CO2-neutral elektricitet døgnet rundt, ifølge Techzeitgeist. Teknologier som lithiumjernfosfat (LFP) og natriumionbatterier samt brintlagring er vigtige. LFP-batterier er for eksempel kendetegnet ved høj cyklusstabilitet og specifikke kapaciteter.

Store batterier kan opnå effektivitetsgevinster på 85 til 92 procent i 2025. Uanset om det er til netstabilitet eller lagring af vedvarende energi – vil udviklingen af ​​nye lagringsteknologier være afgørende for en klimaneutral fremtid. Det er uundgåeligt, at der vil være udfordringer i netværksintegration. Der mangler standarder og en forældet infrastruktur, der skal overvindes.

Konklusion: Milliardprojektet i Lusatia tester ikke kun vores muligheder for at lagre vedvarende energi, men også spørgsmålet om bæredygtighed og de råmaterialer, der kræves hertil. De kommende år vil vise, om Gigabattery Jänschwalde er mere end blot et ambitiøst projekt – det kan helt sikkert være et skridt mod en reel energiomstilling.