Suche
Mein Konto
Söder opfordrer til radikale reformer for en retfærdig velfærdsstat!
CSU-chef Söder efterlyser omfattende reformer i velfærdsstaten inden efteråret 2025, mens koalitionen omkring kansler Merz planlægger konkrete tiltag.
Söder opfordrer til radikale reformer for en retfærdig velfærdsstat!
En kraftig vind blæser gennem Tysklands socialpolitik, og det mærker Köln også. CSU-chef Markus Söder har taget en klar holdning og efterlyser en omfattende opdatering af velfærdssamfundet. "Velfærdsstaten har brug for en grundlæggende opdatering," sagde Söder, der ikke viger tilbage for "hårde reformer" for at fastholde præstationer og samtidig hjælpe mennesker i nød. Nordkurier rapporterer om planerne fra den sort-røde koalition, som ønsker at indføre flere love for at reformere de sociale systemer næste efterår.
Baggrunden for denne reformlinje er den i øjeblikket spændte økonomiske og finansielle situation i Tyskland. Söder ser velfærdsstaten som forældet og uretfærdig, især da der årligt bruges 50 milliarder euro på borgernes penge, hvoraf halvdelen går til personer uden tysk statsborgerskab. Merz, unionskansleren, advarer også om, at det eksisterende system ikke længere er bæredygtigt: "Vi har levet over evne i årevis." Ifølge Merz skal reformerne primært tjene til at skabe incitamenter for folk til at vende tilbage til arbejde.
Reformernes efterår
I september 2025 skal Forbundsdagen efter planen påbegynde overvejelser om grundlæggende reformer på områderne velfærdsstat, budget, sundhed og digitalisering. Disse projekter er en del af et såkaldt "reformernes efterår". Koalitionen planlægger at modernisere velfærdssamfundet med det formål at afbureaukratisere administrative processer og opnå en bedre integration af borgerydelse, boligstøtte og børnetilskud. Sundhedssystemet ignoreres heller ikke: Indførelsen af en digital patientjournal skal mindske bureaukratiet, mens en ny kommission skal tage sig af den bæredygtige finansiering af plejen. Bürger-Geld forventer vidtrækkende ændringer.
Et centralt tema i reformerne er borgernes penge, som skal erstatte det tidligere Hartz IV. Mens det nuværende system har til hensigt at give et større fokus på kvalificering af ledige, er spørgsmålet om den økonomiske levedygtighed og størrelsen af sociale ydelser fortsat i rummet. Eksperter advarer om, at trods de planlagte stigninger i standardkravene på i gennemsnit 12 %, er mange mennesker i lavtlønssektoren afhængige af sociale ydelser. Boeckler påpeger, at diskussionen om reformerne også omfatter tanken om at skærpe sanktionerne for totalindsigere.
Vejen ind i fremtiden
Reformerne, som skal implementeres fra begyndelsen af 2026, rammer ikke kun dem, der modtager sociale ydelser, men også medarbejdere og samfundet som helhed. Regeringen planlægger at hæve mindstelønnen til mindst 12,82 euro og foretage justeringer af socialsikringsbidragene. Fremme af uddannelsespladser og bekæmpelse af sort arbejde står også højt på dagsordenen. Den føderale regering forventer besparelser, men der skal investeres over 115 milliarder euro i infrastruktur, uddannelse og digitalisering.
Der er delte meninger om nødvendigheden af disse reformer. Mens Söder og Merz efterlyser klare besparelser og reformer, betegner SPD-leder Bärbel Bas debatten om finansieringen af velfærdsstaten som "bullshit", men understreger også behovet for reformer. Lars Klingbeil, også fra SPD, efterlyser tiltag mod sort arbejde i forbindelse med borgernes penge. Det er endnu uvist, hvordan diskussionen udvikler sig i de kommende måneder, og hvilke tiltag der rent faktisk bliver sat i værk.