Forbundsvalg 2025: skræmmende undersøgelsestendenser for partier!

Forbundsvalg 2025: skræmmende undersøgelsestendenser for partier!

De politiske bølger i Tyskland løber i øjeblikket højt, og meningsmålingstallene for det kommende forbundsvalg giver masser af emner at tale om. Ifølge de seneste undersøgelser fra Redaktionsnetzwerk Deutschland, er det politiske landskab influx. Mens Socialdemokratiet (SPD) i starten var den stærkeste kraft efter valget i 2021, har Unionen nu genvundet overtaget. Denne vending afspejles også i afstemningstallene, som løbende justeres for at holde sig tæt på den faktiske afstemning.

Et kig på De Grønne viser, at deres tidligere storhedstid allerede er fortid. Det samme gør sig gældende for FDP, som snubler i de seneste undersøgelser med et resultat på under 5 procent og derfor ikke kan klare hurdlen til forbundsvalget i 2025. Til gengæld kan AfD nyde godt af lyskrydspartiernes tab og har endda udviklet sig til den næststærkeste kraft. Men tilsyneladende vildleder, for i begyndelsen af ​​2024 tabte AfD et par procentpoint. Det stadig unge BSW-parti, ledet af Sahra Wagenknecht, holder sig også under 5 procent-grænsen.

Hvordan skabes undersøgelsens værdier?

Undersøgelser i Tyskland giver et mangefacetteret billede, der er præget af forskellige undersøgelsesmetoder. De mest almindelige metoder omfatter telefonundersøgelser, ansigt-til-ansigt undersøgelser og internetbaserede paneler. Institutter som Forsa og Infratest dimap bruger en række forskellige tilgange til at registrere vælgernes meninger. Individuelle undersøgelsesdata vægtes for at sikre et repræsentativt udsnit af samfundet. Det betyder, at faktorer som køn, alder og uddannelse tages i betragtning i evalueringen, som wahlrecht.de beskriver.

Kvaliteten af ​​disse undersøgelser er dog ikke uden kontroverser. Eksperter som Thomas Wind understreger, at viljen til at deltage er faldet – fra 30 procent for 20 år siden til under 10 procent i dag. Dette kan bringe resultaternes repræsentativitet i fare. Ikke desto mindre forbliver undersøgelser relativt præcise gennem årene, som en analyse viser: Den gennemsnitlige afvigelse var kun 1,74 procentpoint ifølge en faktakontrol fra DW.

Undersøgelsesdynamik og politiske usikkerheder

Den politiske situation er dynamisk, og politisk usikkerhed øger meningsmålingernes kompleksitet. Eksperter ved Statskundskab påpeger, at der ikke blev observeret nogen væsentlig stigning i fejl i undersøgelser mellem 2000 og 2020 på trods af det stærkt ændrede politiske landskab. Usikkerheden er dog øget, blandt andet på grund af AfD's fremgang og fragmenteringen af ​​det politiske landskab.

Samlet set viser de aktuelle undersøgelser tydeligt, at vi er i en spændende fase af politisk meningsdannelse. Det mangler at se, hvordan tallene udvikler sig frem til forbundsvalget i 2025. De politiske aktører er udfordret, og vælgerne har det sidste ord. Én ting er sikkert: Det bliver helt sikkert spændende at se, hvordan vælgerne afgiver deres stemmer, og hvilke tips, der dukker op.