14 år efter NSU-afsløringen: En skygge over Mecklenburg-Vorpommern

14 år efter NSU-afsløringen: En skygge over Mecklenburg-Vorpommern

Den 4. november 2025 ser vi tilbage på en af ​​de mørkeste perioder i tysk historie: For præcis 14 år siden blottede den nationalsocialistiske undergrund (NSU) sig selv. Denne højreekstremistiske terrorgruppe var ansvarlig for en række racistisk motiverede mord mellem 2000 og 2007, der efterlod ti mennesker, hovedsageligt etniske tyrkere og en græsk statsborger. Dette omfattede også den tyske politibetjent Michèle Kiesewetter. Mordene blev udført på tæt hold med en lydløs pistol og afspejler en koldblodig tilgang, der forbløffede myndighederne i årevis.

Dette omfattede mordet på Mehmet Turgut i 2004, som var det eneste mord i Østtyskland og fandt sted om vinteren. Interessant nok var denne sag den eneste i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, hvor kernetrioen i NSU følte sig hjemme. Denne gruppe, bestående af Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt og Beate Zschäpe, havde et omfattende netværk, der ifølge skøn havde op mod 200 kendte og tilhængere. Politiet undersøgte i første omgang ofrenes miljø, men udelukkede racistiske motiver og havde mistanke om, at udenlandsk organiseret kriminalitet stod bag forbrydelserne.

Et komplekst netværk

På trods af deres mord var NSU i stand til at operere uopdaget indtil deres selvopdagelse den 4. november 2011. Dette viser endnu en gang de tyske sikkerhedsmyndigheders svigt. Mens politiet brugte falske spor i lang tid, var gerningsmændene fanget i deres nynazistiske ideologi. NSU var ikke kun ansvarlig for de ti mord, men også for en række andre mordforsøg, bombeangreb og bankrøverier. Gruppen finansierede sine aktioner og støttede nynazistiske organisationer med røverier, som dem i Stralsund, hvor store pengebeløb blev stjålet.

NSU's involvering går dog dybere. David Petereit, redaktør af det nynazistiske magasin "Der Weiße Wolf", var også involveret i andre højreekstremistiske projekter. Han siges at have lavet en NSU/NSDAP-cd, der indeholdt 15.000 højreekstremistiske billeder og sidder nu i det lokale parlament for partiet "Die Heimat". Disse forbindelser har fået mange til at tvivle på effektiviteten af ​​de tyske sikkerhedsmyndigheder, og der er indikationer på et muligt samarbejde med Forbundskontoret til beskyttelse af forfatningen.

Sociale reaktioner og klager

Mordene blev ofte afvist af medierne som "kebab-mord", hvilket kun øgede dehumaniseringen af ​​ofrene. Der var også alvorlige beskyldninger mod det bayerske politi om at udvise racisme i deres efterforskning. Ofrenes familier indgav endda en rapport til FN for at gøre opmærksom på disse uretfærdigheder. Derudover afslørede Kontoret for beskyttelse af forfatningen i 2019, at omkring 13.000 mennesker i Tyskland blev klassificeret som højreekstremister, og 21.290 forbrydelser blev klassificeret som "politisk motiveret kriminalitet - højreorienteret". For mange repræsenterer dette en trussel mod vores grundlæggende demokratiske orden.

Den eksplosive karakter af NSU-spørgsmålet fortsætter den dag i dag. Højreekstremisme er fortsat et stort socialt problem, som det for nylig blev vist af protesterne mod COVID-19, som også omfattede højreekstremistiske deltagere. Som samfund må vi spørge os selv, hvordan vi kan adressere dette fænomen og sikre, at fortidens mørke kapitler ikke gentages.

I en verden, hvor højreekstremistiske ideologier vokser i skyggen, er det afgørende at være på vagt og give ofrene en stemme. Hvert år den 4. november mindes vi ofrene og husker det ansvar, vi bærer som samfund.