Hvor meget social sikring har Tyskland stadig råd til?

Hvor meget social sikring har Tyskland stadig råd til?

I Tyskland står byer, kommuner og distrikter over for enorme økonomiske udfordringer. Bydelen Ludwigslust-Parchim, der ofte beskrives som den bedre stillede bydel i Mecklenburg-Vorpommern, er også tvunget til at indgå kompromiser. »Det er et spørgsmål, der berører os alle,« understreger forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, der opfordrer til omfattende reformer af velfærdsstaten. Denne reform slår tonen an i en tid, hvor det sociale sikkerhedsnet bliver stadig sværere at finansiere. Så hvor meget sikkerhed har vores samfund stadig råd til?

Vi har haft relativ social sikring i Tyskland i omkring 80 år på trods af forskellige kriser. Men nu er et paradigmeskifte i horisonten. Udformningen af ​​velfærdsstaten er i fare: Der skal findes en ny balance mellem indtægter og udgifter samt mellem solidaritet og personligt ansvar. Steinmeier advarer om, at samfundet skal bestemme, hvor socialt det vil være i fremtiden. En kompleks diskurs om mulige handlemuligheder er nødvendig. Det drejer sig blandt andet om at reducere det sociale sikkerhedsnet og fjerne obligatorisk hjælp som plejeudgiftstilskuddet eller borgertilskud, mens andre kræver, at indtægterne øges gennem skattestigninger. Disse kunne belastes alle borgere i form af moms eller indkomstskat, eller mere specifikt kun ramme dem, der er økonomisk bedre stillet gennem formue-, arve- og rigmandsskat.

Behov for renovering

Som hjemmesiden Wissen.de beskriver i detaljer, er velfærdsstaten i Tyskland designet til at sikre social retfærdighed og størst mulig tryghed for borgerne. Samtidig understreges behovet for, at alle borgere deltager i velfærdssamfundet. Demografiske ændringer, stigende levealder og faldende fødselstal kræver en omstrukturering af velfærdsstaten. Især høj arbejdsløshed lægger pres på de sociale sikringssystemer og kræver akut nye løsninger. Det er ubestrideligt, at velfærdsstaten er forankret i grundloven og har til formål at hjælpe med at udligne ulighed i muligheder.

Vigtigheden af ​​en velfungerende velfærdsstat afspejles også i en international sammenligning: Tyskland tilbyder mere omfattende sociale ydelser end mange andre lande, herunder USA. Som følge heraf er fattigdomsraten i dette land lavere. Alligevel er der intensiv diskussion om strukturen i de sociale ydelser, især om de nye borgerpenge, der skal erstatte Hartz IV. Det skal ikke kun tilbyde social sikring, men også fremme kvalifikationen af ​​de arbejdsløse. Kritikere klager dog over, at standardkravene ikke er blevet hævet tilstrækkeligt, og forskellen mellem løn og sociale ydelser er fortsat med at blive større.

Samfundet i et dilemma

Situationen er kompleks. Ifølge Böckler Fonden består lavtlønssektoren på trods af mangel på kvalificeret arbejdskraft, og mange mennesker, der arbejder på fuld tid, er afhængige af sociale ydelser. Mens nogle reformer som f.eks. borgernes penge diskuteres, er virkeligheden for mange fortsat uden mærkbar forbedring. Over 1,5 millioner børn kunne nyde godt af grundlæggende børnebeskyttelse, hvilket ses som et skridt i den rigtige retning, men også her afhænger implementeringen ofte af de ledige pasningspladser og kvaliteten af ​​de offentlige tilbud.

Dertil kommer, at stigende indkomstulighed giver anledning til uro. Situationen er blevet forværret siden 2010: Over 40 % af fattige husholdninger har ingen økonomiske reserver. Tiltag for at bekæmpe fattigdom er mere presserende end nogensinde, og samfundets velfærd afhænger af dygtige reformpolitikker. De nødvendige foranstaltninger kunne finansieres gennem en reform af gældsbremsen og mere effektiv beskatning af store aktiver.

Samlet set står vi ved en skillevej: Balancen mellem sociale krav og statens økonomiske muligheder kræver aktiv deltagelse af borgere og politiske udvalg. Risikoen for splittelse og social ulighed skal holdes for øje, fordi uforudsigeligheden af ​​livsbetingelser også kan påvirke ethvert individ. Hvordan vil vores samfund bestemme?