Mecklenburg-Vorpommern: Vejen til klimaneutralitet i 2045 er begyndt!

Mecklenburg-Vorpommern: Vejen til klimaneutralitet i 2045 er begyndt!

Der sker noget med hensyn til klimabeskyttelse i Mecklenburg-Vorpommern! Miljøminister Till Backhaus har fremlagt et udkast til en ny statslig klimabeskyttelseslov, der får folk til at sidde op og tage hensyn. Denne plan, som endelig så dagens lys efter en forsinkelse på næsten to år, forfølger et ambitiøst mål: klimaneutralitet senest i 2045. En ting er klar: Der må ikke udledes flere drivhusgasser, end naturen kan optage. Det skriver N-tv at denne lov skal give et juridisk bindende grundlag for klimapolitikken i MV.

Et centralt element i denne lov er en klimabeskyttelsesplan, som skal fornyes første gang i 2026 og derefter hvert fjerde år. Denne plan fastlægger, hvordan konkret klimamålene kan nås for afgørende sektorer som energi, transport og landbrug. Det betyder, at statsforvaltningen også skal arbejde helt klimaneutralt i 2030. Hedebeskyttelsen lægges særlig vægt på, fordi de omkring 300.000 hektar hede i regionen er afgørende for klimasikringen. Udkastet har fået regeringens godkendelse og skal efter høring fra foreninger behandles i delstatens parlament i år.

Forstærkning på føderalt niveau

Men klimabeskyttelse er ikke kun en prioritet i Mecklenburg-Vorpommern. Den føderale regering planlægger også at stramme sine nationale klimamål. Ikke alene ønsker de at være klimaneutrale i 2045, men de har også hævet delmålene for 2030. I stedet for de tidligere fastsatte 55 % reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990, er målet nu at nå 65 %. Dette rapporterer Forbundsdagen.

Baggrunden for denne revurdering er domme fra den føderale forfatningsdomstol, som erklærede dele af den tidligere klimabeskyttelseslov for forfatningsstridige. For at reagere på det nye pres har den føderale regering fremsat et lovforslag om at tilpasse klimabeskyttelsesloven til Forbundsdagen. Også her er der fastsat en årlig reduktion af emissionerne i de forskellige sektorer, som forudser en reduktion på 88 % i 2040. Selvom Forbundsrådet hilser forslaget velkommen, vil det gerne opfordre til flere tiltag for at tilpasse sig klimaforandringerne – men disse ønsker er under beskydning, fordi forbundsregeringen ikke anser dem for nødvendige.

Udfordringerne på et blik

Forbundsmiljøstyrelsen har allerede påpeget, at de ambitiøse mål ikke er lette at nå. Som en del af EU's nye klimalov skal emissionerne reduceres med netto 55 % i 2030. Den nuværende fremskrivning på 63 % er måske lige nok, men tingene ser mere dystre ud for 2040: Kun 80 % reduktion virker realistisk, og målet på 88 % er i fare for at blive overset. Føderale Miljøagentur rapporterer, at et betydeligt fald i emissioner også var drevet af COVID-19-pandemien, hvilket betyder, at vi ikke kan stole på lune tider.

Sammenfattende tager Mecklenburg-Vorpommern og den føderale regering skridt i den rigtige retning, men udfordringerne er fortsat store. Der skal formentlig stadig en god hånd til for rent faktisk at nå de ambitiøse klimamål.