Suche
Mein Konto
Genforening: Bremen-advokaten hjalp Rostock med at komme på fode igen!
Find ud af, hvordan Rostock byggede demokratiske strukturer efter genforeningen i 1990 takket være råd fra Henning Lühr.
Genforening: Bremen-advokaten hjalp Rostock med at komme på fode igen!
Den 3. oktober 2025 markerer 35-året for den tyske genforening. En begivenhed, der aldrig vil blive glemt, og som har sat et stort præg ikke kun på landsplan, men også lokalt i byer som Rostock. Henning Lühr, en Bremen-advokat og administrativ ekspert, spillede en afgørende rolle i genopbygningen af Rostocks byadministration efter genforeningen. Dengang, i foråret 1990, blev byen konfronteret med en stærkt centraliseret administration, der hverken havde selvstyre eller lokalt selvstyre. Disse omstændigheder skabte en massiv udfordring, da Rostock endnu ikke havde en fungerende administration.
Som butenunbinnen.de rapporterer, sammensatte Bremen Senatet et særligt hold af administrative eksperter til at hjælpe borgmester Klaus Kilimann. Lühr, der arbejdede som leder af økonomiafdelingen, tog sine opgaver alvorligt og ydede værdifuld konsulentbistand i ni måneder. Han var med til at bygge strukturer, der levede op til de vesttyske kommuners krav. Før det første kommunalvalg i foråret 1990 rejste Lühr til Rostock med en delegation for at fastslå behovet for støtte. Disse valg var et vendepunkt: SPD blev den stærkeste fraktion efterfulgt af CDU.
Omlægning af administrationen
Under ledelse af Lühr og hans kollega var det muligt at oprette et nyt råd og et senat. Men der var en hage: Mange af de nyudnævnte afdelingsledere havde ingen administrativ erfaring. Så Lühr og hans kollega meldte sig frivilligt til at støtte de nye myndigheder. På borgmesterkontoret hjalp Lühr ikke kun med opgavefordelingen, men etablerede også et fast møde for alle kontorchefer for at give undervisning og vigtig information. Det var vigtigt for ham, at han optrådte som en demokratisk mægler og ikke som en kolonial vagthund.
Disse processer indebar grundlæggende ændringer i DDR-administrationen, som havde været stærkt domineret af SED siden 1960'erne. Som bemærket på bpb.de, var staten i DDR struktureret på en stærkt føderal måde, uden en lokal hierarkisk tilgang eller en lokal hierarkisk tilgang. autonomi. Denne ændring til en føderal struktur var afgørende for succesen med genetableringen af de nye føderale stater i 1990.
Udfordringer og succeser
På trods af de udfordringer, der fulgte med genforeningen, var der også en positiv udvikling. Rostock, som mistede omkring 50.000 indbyggere i 1990'erne, oplevede en tilstrømning gennem forskellige udviklingsprogrammer og nye institutioner. Universitetet i Rostock nød også godt af udviklingen og oplevede et bemærkelsesværdigt boom. Der dukkede dog problematiske tendenser op i nogle dele af byen, såsom et stærkt højreorienteret potentiale.
Henning Lühr, der i dag er 75 år og arbejder som æresprofessor i administrative videnskaber, ser disse ændringer som en fremadrettet udvikling. Fra 2003 til 2020 var han også statsråd for finanser i Bremen og i denne tid bidrog han meget til udviklingen af moderne administrative strukturer.
Den tyske genforening var i sig selv en kompleks proces, der dybt ændrede landets politiske kort. Den 3. oktober 1990 blev DDR officielt en del af Forbundsrepublikken Tyskland, hvilket blev muliggjort af foreningstraktaten og det tidligere folkekammervalg i marts 1990. Denne fredelige revolution, der begyndte i 1989, sikrede en tilbagevenden til demokratiet og en ny, demokratisk administrativ kultur i de nye forbundsstater, som f.eks. Wikipedia beskriver detaljeret.
35 år efter denne drastiske begivenhed ser mange stadig tilbage på de udfordringer og succeser, genforeningen førte med sig. De er en del af en historie, der har formet og vil fortsætte med at forme vores land.