Fra øldrømmen til bitterhed: Hvad skete der med DDR-bryggerierne?

Fra øldrømmen til bitterhed: Hvad skete der med DDR-bryggerierne?

Ølkulturen i det nordøstlige Tyskland fortæller en spændende historie, der går tilbage til DDR-tiden. Især bryggerierne i Neubrandenburg, Lübz og Schwerin oplevede en forandring, der er tæt forbundet med den politiske forandring og stiftelsen af ​​Treuhandanstalt. I dag er det tydeligt, hvor forskellige disse traditionelle virksomheders veje var, efter at Muren faldt.

De Northern Courier rapporterer, at Treuhandanstalt blev grundlagt i 1990 for at privatisere DDR-virksomheder. I løbet af denne tid overtog den omkring 8.000 mejetærskere og virksomheder, der beskæftigede i alt fire millioner mennesker i Østen. Men bryggerierne stod over for særlige udfordringer: Salgsmarkedet spillede en underordnet rolle i salget, hvilket gav de forskellige virksomheder lidt stabilitet.

Fra mejetærsker til GmbH

Neubrandenburg var en ølby indtil 1996 og havde en lang bryggeritradition. Allerede i 1839 var der 13 små bryggerier der. Janssen-bryggeriet og Bechly-bryggeriet konkurrerede, indtil det største regionale bryggeri blev grundlagt i 1912. Desværre førte ekspropriation efter Anden Verdenskrig til en omlægning, der gav anledning til Neubrandenburg Drinks Combine.

I marts 1991 kunne Peter Rothe overtage drikkevaremejetærskeren, men det var forbundet med massive tab. Som By med fire porte rapporteret udgjorde tabene i alt 31,5 mio. DM. Mens Treuhand ydede 4 millioner DM i finansiering, betød den økonomiske virkelighed, at Nordbräu-bryggeriet måtte indstille driften i 1996. Dette var et tragisk eksempel på svigt af datidens politiske strukturer. Den fredede bryggeribygning blev revet ned, hvilket markerede den endelige afslutning på en æra.

Bryggeriernes forskellige veje

Til sammenligning fungerede bryggerierne i Lübz og Schwerin mere selvstændigt. Mens Schwerin-bryggeriet blev solgt af Treuhand til det svenske firma Blond AB i 1991, fandt Lübzer-bryggeriet en partner i Holsten-bryggeriet i 1991 og var i stand til at modernisere sin teknologi. Det førte til, at Lübz-bryggeriet efterhånden i 2004 blev til Mecklenburgische Brewery Lübz, som i dag tilhører Carlsberg-gruppen, og som i 2024 kunne producere omkring 950.000 hektoliter øl. Samtidig opnåede Schwerin-bryggeriet, som blev ombygget til et nyt produktionsanlæg, i 19 Wüstmark ikke i langsigtet produktionsanlæg i W94. Oettinger Group, der producerede 500.000 hektoliter i 2009, og ophørte i 2011.

Treuhandanstalt, der af mange østtyskere betragtes som et symbol på økonomisk skuffelse og tab, spillede en nøglerolle i denne sammenhæng. Det blev opløst i 1994 med et underskud på 260 milliarder tyske mark. Kritikere understreger, at de massive fyringer og lukninger, der fulgte med privatiseringen, ramte befolkningen alvorligt og efterlod mange bryggerier i regionen. Kun Stralsund-bryggeriet forbliver uafhængigt så længe og trodser markedets udfordringer, mens mange andre er blevet overtaget af store virksomheder.

De sidste årtier har vist, at historieskrivningen af ​​bryggerierne i Mecklenburg-Vorpommern er tæt forbundet med omvæltningen af ​​den tyske enhed. Selv 30 år efter Berlinmurens fald er tillid fortsat et følelsesladet og kontroversielt emne. Bryggeriernes forskellige skæbner minder os om, hvor tæt politik og økonomi hænger sammen. Der er dog allerede forhåbninger til investorer i fremtiden, som kan fortsætte brygningskunsten i Neubrandenburg for at holde traditionen med øl i live i regionen.