Tilbage til værnepligt? Union forbereder Tyskland på nye tider!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Jens Spahn efterlyser struktur for tilbagevenden af ​​værnepligten i Tyskland. Flertallet støtter nye tiltag for at styrke Bundeswehr.

Jens Spahn fordert Struktur für Wehrpflicht-Rückkehr in Deutschland. Mehrheit befürwortet neue Maßnahmen zur Bundeswehr-Stärkung.
Jens Spahn efterlyser struktur for tilbagevenden af ​​værnepligten i Tyskland. Flertallet støtter nye tiltag for at styrke Bundeswehr.

Tilbage til værnepligt? Union forbereder Tyskland på nye tider!

I Tyskland bliver diskussionen om at genindføre værnepligten stadig mere højlydende. Jens Spahn, Unionens parlamentariske gruppeleder, krævede for nylig, at Bundeswehr skulle forberede sig på en eventuel tilbagevenden til værnepligten. Han er af den opfattelse, at Forbundsrepublikkens forsvarskapacitet kræver strukturelle ændringer. Ifølge [BR](https://www.br.de/nachrichten/deutschland-welt/union-will-deutschland-auf-wehrpflicht-vor preparen,Uo4CoFe) kan der være behov for op til 60.000 ekstra soldater til dette.

Behovet for værnepligt er særligt mærkbart for at nå et kritisk antal tropper. Når man tænker i disse baner, henviser Spahn eksplicit til mænd, da den gamle værnepligt kun gjaldt dem - en omstændighed, der er forankret i grundloven. Men muligheden for at udvide værnepligten til kvinder bliver dog også diskuteret, hvilket støttes af Annegret Kramp-Karrenbauer (CDU). Deres argument er baseret på at tage højde for demografiske ændringer og det tilhørende fald i fødselstal.

Offentlig mening og politisk opbakning

Interessant nok, ifølge en nylig undersøgelse foretaget af ARD-DeutschlandTrend, støtter 72 procent af befolkningen genindførelse af militær- eller samfundstjeneste, og mange anser også inklusion af kvinder for at være fornuftigt. Synspunkterne på værnepligten varierer dog blandt befolkningsgrupper. 58 procent af tyskerne støtter værnepligt, men blandt de 18 til 29-årige er kun 39 procent for det Spiegel rapporterer.

Det politiske landskab i Tyskland viser et lignende billede: Forbundsdagens præsident Julia Klöckner og andre i Unionen støtter ideen om public service. Samtidig har forsvarsminister Boris Pistorius (SPD) bebudet udsigten til at undersøge en reform af værnepligten med henblik på at forberede et lovforslag om genindførelse. Dette lovforslag forventes at omfatte en to-trins model, der først bygger på frivillig tjeneste og kan omfatte en senere afstemning om en tilbagevenden til værnepligten, hvis målene ikke nås.

Udsigter og udfordringer

Den aktuelle debat om værnepligt har sit udspring i de ændrede sikkerhedspolitiske rammer, især siden Ruslands angreb på Ukraine i 2022. Som Tagesschau rapporterer, er parterne nu i koalitionsformerne for at afklare den fremtidige militærtjeneste. Det overvejes også at indføre en værnepligtskvote.

Der er dog også kritiske røster fra forskellige områder, herunder kirkelige ungdomsforeninger. Kommissær for Forsvaret, Henning Otte, ser ikke en tilbagevenden til traditionel værnepligt som meget fornuftig og går ind for en gradvis opbygning af det nødvendige personale. Bundeswehr mangler i øjeblikket omkring 100.000 soldater, hvilket bringer dens operationelle beredskab i fare. Et obligatorisk tjenesteår for alle, både mænd og kvinder, foreslås af Unionen, mens SPD sigter mod at indføre en ny værnepligt på frivillig basis.

Endelig skal det bemærkes, at diskussionen om værnepligt i Tyskland har vidtrækkende sociale og politiske implikationer. Det mangler at se, hvilke beslutninger der bliver truffet i de kommende måneder, og om værnepligten rent faktisk bliver genindført i en eller anden form.