Klinikker i fare: Sådan kan det ikke fortsætte i sundhedssystemet!

Klinikker i fare: Sådan kan det ikke fortsætte i sundhedssystemet!

I dag, den 5. november 2025, vækker sundhedsvæsenet i Tyskland igen opmærksomhed. I en nylig undersøgelse blandt seere blev der givet udtryk for bekymrende meninger. Højt MDR Mange føler sig utrygge ved situationen i sundhedsvæsenet på grund af de voldsomme stigninger i sundhedsudgifterne og kræver, at klinikker skal drives i offentlige hænder og ikke af private operatører.

Der er enighed om, at noget skal ændres. Ulrich Siegmund, sundhedspolitisk ordfører for AfD's folketingsgruppe, siger, at det på nogle områder ikke kun skal handle om penge. "Et hospital skal hjælpe folk," siger Siegmund. Samtidig kritiserer han de "unødvendige udgifter" på forskellige projekter, især økonomisk bistand til Ukraine. Tobias Krull fra CDU ser anderledes på problemet. Han argumenterer for, at flere penge alene ikke er nok til at redde klinikkerne. Klare ord, der peger på et større, strukturelt problem.

Fakta

Situationen på tyske hospitaler er alvorlig. Kapacitetsudnyttelsen af ​​anlæggene er i dag næsten 70 procent. En rapport viser, at landet har 2.000 til 4.000 senge for mange til at fungere økonomisk. På trods af de seneste års lukning af mange klinikker, ser det ud som om, at antallet af sengepladser fortsat er højt, samtidig med at færre går på klinikkerne end tidligere. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan systemet reddes på længere sigt?

Fra et økonomisk perspektiv bliver emnet sundhed stadig vigtigere i Tyskland. I 2022 brugte Tyskland imponerende 498 milliarder euro på sundhedsvæsenet, hvilket svarer til et beløb pr. indbygger på 5.939 euro. Dette tegner sig for cirka 12,8 procent af bruttonationalproduktet (BNP) og placerer Tyskland på tredjepladsen i verden efter USA og Canada. Disse tendenser kan ikke kun forklares af demografiske ændringer og medicinske fremskridt, men er også blevet forstærket af corona-pandemien.

Finansiering af sundhedsudgifter

• 53% der Gesundheitsausgaben entfielen auf die gesetzliche Krankenversicherung (GKV).
• 2022 trugen Sozialversicherungsträger über zwei Drittel der Ausgaben.
• Öffentliche Haushalte machten 9,7% der Gesundheitsausgaben aus, im Vergleich zu 4,4% im Jahr 2019.
• Die GKV selbst hat im Jahr 2022 Ausgaben von knapp 289 Milliarden Euro verzeichnet.
• Die größten Posten der GKV-Ausgaben sind Krankenhausbehandlungen (32,1%) und Arzneimittelversorgung (17,8%).

Solidaritetsprincippet gælder for lovpligtig sygesikring, hvilket betyder, at alle forsikrede afholder omkostningerne i fællesskab. Siden 2004 er finansieringen blevet øget med et skattefinansieret føderalt tilskud for at sikre retfærdig fordeling og lettelse.

I den offentlige debat er der altid diskussioner om rimelighedsunderskud i sygesikringssystemet. Indførelse af borgerforsikring foreslås for at sikre en fælles sygesikring for alle. Kritikere af denne idé frygter, at den private sygeforsikring (PKV) repræsenterer en vigtig økonomisk lettelse for GKV. I øjeblikket er omkring 74 millioner mennesker forsikret under lovpligtige sygeforsikringer og omkring 9 millioner under private sygeforsikringer, hvor begge systemer står over for store udfordringer.

Det tyske sundhedssystem er på et afgørende punkt. Befolkningens behov skal tages alvorligt og afbalanceres med et innovativt og effektivt finansieringssystem for at sikre kvaliteten og tilgængeligheden af ​​lægehjælp. Vi kan kun håbe, at de ansvarlige snart vil tage de nødvendige skridt for at genvinde borgernes tillid.