Livsrum i omstilling: Det grønne bælte i kampen mod klimaforandringer!

Livsrum i omstilling: Det grønne bælte i kampen mod klimaforandringer!

Naturen forandrer sig, og det er især bemærkelsesværdigt i et af de sidste tilflugtssteder for mange dyrearter i Tyskland - Det Grønne Bælte. Her langs den tidligere indre-tyske grænsestribe er der i år stor bevægelse, især med hensyn til virkningerne af klimaforandringerne. I varmeåret 2023 mærkes tørheden tydeligt. Der er for nylig skabt nye lavvandede vandområder, som primært bruges af vadefugle, der leder efter føde på de tørre mudderflader. Entusiastiske naturobservatører kan endda få øje på havørne og sorte storke, mens grå hejrer og hejrer også er almindelige. Men bekkasinerne er fraværende i år, og antallet af ynglende viber er faldet mærkbart. Tørken har endda resulteret i, at sjældenheder som garganeyænder og gadwalls mangler, hvilket yderligere forværrer situationen. MDR giver information om dette.

Men det er ikke kun fuglekiggere, der er aktive. Som led i et nyt projekt har BUND iværksat en 1.400 kilometer lang feltundersøgelse om insektdiversitet for at registrere den økologiske betydning af Det Grønne Bælte. Denne undersøgelse er finansieret af Forbundsstyrelsen for Naturbeskyttelse og har til formål at støtte beskyttelsen og udviklingen af ​​levestederne her. Flyvende insekter som sjældne fritillary- og dukatsommerfugle og vilde bier får særlig opmærksomhed. Ifølge medierapporter vil seks hold af eksperter indsamle insektprøver på 100 steder inden august 2023, som derefter vil blive genetisk analyseret i et specialiseret laboratorium. Dette er beregnet til at give ny indsigt i Det Grønne Bælts rolle som klimakorridor, forklarer BUND.

Beskyttelse og forskning i det grønne bælte

Det Grønne Bælte er ikke kun et vigtigt levested for dyr og planter, men det kan også være på vej til UNESCOs verdensarvsnominering. Prof. Dr. Hubert Weiger fra BUND fremhæver det videnskabelige grundlag for dette skridt, mens Sabine Riewenherm fra BfN understreger områdets betydning for naturbeskyttelse. Over fire femtedele af det 177 kvadratkilometer store areal er beskyttet som nationale naturmonumenter. Det Grønne Bælte udgør således det længste kontinuerligt beskyttede biotopnetværk i Europa og forbinder mange beskyttede områder. Det er også en del af det europæiske grønne bælte med sine mere end 12.500 kilometer..

De nuværende udfordringer som følge af klimaændringer bør ikke undervurderes. Som forskning viser, er mange bestøverarter i tilbagegang. Arter som blåklokke-saksebien er truet af udryddelse, mens andre arter, der spreder sig over Tyskland, kan forstyrre sarte økologiske balancer. Privatlektor Matthias Schleuning har i sin forskning fundet ud af, at samspillet mellem planter og dyr i komplekse økosystemer er afgørende for deres sundhed. Han beskriver, at mange arter er nødt til at tilpasse sig for at overleve i deres sædvanlige miljø eller skal flytte til højere regioner. Historiske sammenligninger har vist, at vegetationszoner har bevæget sig opad med mindst 200 meter i de sidste 200 år, hvilket understreger vores økosystemers skrøbelighed.

Konklusion: Der er brug for naturpleje

Situationen på Det Grønne Bælte er et wake-up call for os alle: Naturbeskyttelse skal have topprioritet. Biodiversitet er ikke kun smuk at se på, den bidrager også til vores økosystemers modstandsdygtighed. Og mens naturen lider på den ene side, er der på den anden side håb gennem projekter som Insekts mangfoldighedsundersøgelsen, der har til formål at kaste lys over vores miljøs tilstand. I tider med klimaforandringer er vores indsats mere nødvendig end nogensinde – der er noget vigtigt!