Østtyske landmænd i uro: EU-nedskæringer bringer landbruget i fare!

Østtyske landmænd i uro: EU-nedskæringer bringer landbruget i fare!

I de seneste dage har en heftig debat om kommende ændringer af EU's landbrugspolitik sat sindene i gang hos landmændene i Østtyskland. Det er især regionerne Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen, der er ramt, hvor landmandsrepræsentanter skarpt kritiserer de planlagte nedskæringer i landbrugsstøtten. Det oplyser MDR at EU planlægger at reducere de finansielle ressourcer med 20 procent til i alt 300 milliarder euro. Sachsens landbrugsminister Sven Schulze ser disse reformplaner som en radikal omstrukturering på bekostning af landmændene.

Landmændenes bekymringer er ikke ubegrundede. Næstformand for den saksiske landboforening, Thomas Thiele, betegner planerne som et "klap i ansigtet" for de hårdtarbejdende landmænd, der møjsommeligt byggede deres virksomheder op efter den tyske samling. "Nu bliver vores finansiering afskåret, og det gør os meget bekymrede," forklarer Thiele. Vicepræsidenten for Sachsen-Anhalt Landboforening, Sven Borchert, kritiserer også EU-Kommissionens vilkårlige kriterier for behov og efterlyser måske mere forstående regler.

Modstridende signaler fra Bruxelles

Som en del af den planlagte økonomiske ramme for den fælles landbrugspolitik (CAP) fra 2028 skal midlerne til landmændene skæres med 20 procent trods et samlet budget på 700 milliarder euro. Det oplyser BR.de Ifølge insidere kan direkte betalinger, som er afgørende for mange virksomheders eksistens, blive særligt ramt. Føderale landbrugsminister Alois Rainer udtrykte optimisme over de finansielle planer, men understregede også advarslen om negative konsekvenser af sådanne nedskæringer. "Det er en konstant frem og tilbage," siger Rainer.

De nuværende 6 milliarder euro, som tyske landmænd årligt modtager fra Bruxelles, kommer allerede med adskillige betingelser. Arealbonussen på omkring 150 euro pr. hektar er i stigende grad blevet reduceret i de senere år, og miljøforeninger efterlyser nu, at finansieringen knyttes tættere til økologiske forhold. "Vi er nødt til at reservere arealbonussen til landmænd i nød og indføre øvre grænser for store bedrifter," kræver Christine Singer, den regionale landmand i den bayerske landmandsforening.

Fremtiden for den fælles landbrugspolitik

EU's fælles landbrugspolitik (CAP), som har eksisteret siden 1962, har til formål at støtte landbruget og sikre fødevareforsyningen. Det skal ikke kun fremme produktiviteten, men også bevare landdistrikter og arbejdspladser i landbruget. Den næste reform af den fælles landbrugspolitik, som vil blive gennemført på en velkoordineret måde af EU, vil give medlemsstaterne mere frihed til at bruge midlerne. Ifølge EU-Kommissionen, som den fælles landbrugspolitik forvalter, tilbyder forskellige støttemuligheder til landmænd gennem direkte betalinger og markedsforanstaltninger.

Denne udvikling rejser ikke kun spørgsmål om landmændenes økonomiske fremtid, men udgør også en risiko for lige vilkår mellem medlemsstaterne, især når forskellige nationale planer lægges på bordet. Thüringer Landboforening opfordrer derfor til en tilbagevenden til det nuværende system for at fjerne den eksisterende usikkerhed.

Generelt vil situationen fortsat være spændende. Detaljerne i reformen af ​​den fælles landbrugspolitik skal offentliggøres i september, og det er endnu uvist, hvordan landmændene vil kæmpe for deres eksistens. Hvad der er klart: diskussionen er langt fra slut, og en god hånd i behandlingen af ​​dette emne er afgørende.