Sølvpen fra 1400-tallet: Sensationel opdagelse i Himmelpforte!

Sølvpen fra 1400-tallet: Sensationel opdagelse i Himmelpforte!

Arkæologer har gjort et helt særligt fund i Himmelpforte-klosteret nær Wernigerode: en sølvpen fra det 15. århundrede Fokus rapporteret. Sølvpennen, som er 11,1 centimeter lang, blev opdaget i området ved terrassedæmningen i østfløjen af ​​det tidligere kloster. Materialet er særligt interessant: skaftet er lavet af en gunmetal-legering, mens spidsen er lavet af sølv med et kobberindhold på omkring fem procent. Denne blanding kan ses i slibemærker og luftbobler, som indikerer produktion i flydende form.

Sølvpenne var almindelige skrive- og tegneredskaber i det 15. og 16. århundrede, men de er usædvanligt sjældne i en arkæologisk sammenhæng. Kunstnere som Rogier van der Weyden og Albrecht Dürer brugte disse værktøjer til fine skitser og design. Teknikken til fremstilling af sølvblyanter forblev i brug indtil det 17. århundrede. Udover sølvpennen fandt arkæologerne også andre skriveredskaber og to bøger fra klosterbiblioteket. Disse fund vidner om den stærke uddannelsesmæssige tilhørsforhold og skriftlige kultur hos de augustinske eneboere, der boede i klostret.

Spændende nye fund ved klostret

Yderligere spændende opdagelser blev gjort under udgravningerne ved Himmelpforte Kloster. Så rapporteret Tid at arkæologerne har afdækket grundmure, hvoraf nogle er over to meter høje. Projektleder Felix Biermann fra Sachsen-Anhalt State Office for Monument Preservation and Archaeology nævner, at højtstående medlemmer og adelige velgørere blev begravet i klosterkirken. Særlige begravelser, såsom Gerrun von Königsteins, giver et indblik i fortiden og livet i klostret.

I gravene i klostret, som sandsynligvis tilhører augustiner-eneboere, fandtes bronzespænder og jernsøm, der tyder på kister. Mange af de døde stammer fra det 13. til 16. århundrede og forbliver anonyme. Det populære gravsted ved kirkens rektangulære kor rummede også grave af børn, kvinder og mænd, hvoraf de fleste var beboere på klostergodset. Fundene omfatter også over et dusin sølvmønter, fajancefade, ovnfliser, bogbeslag og en benøreske. Disse genstande giver værdifuld indsigt i hverdagens klosterdrift.

Indsigt i klosterskrivning

Mangfoldigheden af ​​skriftkulturen i klostret illustreres yderligere af scriptoriets rolle, en central bestanddel af mange klostre, som f.eks. Wikipedia forklaret. I disse skrivestuer blev hellige og profane tekster kopieret i hånden. Scriptorierne var ofte forbundet med universiteter, og de munke, der arbejdede der, var ansvarlige for at udføre ordrerne. Scriptoriet var særligt vigtigt i tider før trykning.

De nye opdagelser på klostret er en del af et borgervidenskabsprojekt, hvor over 40 frivillige mellem 12 og 77 år arbejder sammen om at afdække grave og bygninger. Støtten fra byen Wernigerode og den føderale regering viste, hvor vigtig forskning i sådanne historiske steder er, især til minde om klosterets turbulente historie, som blev plyndret af oprørske bønder under bondekrigen.

Sølvpennen bliver en del af en større udstilling i Statens Forhistoriske Museum i Halle (Saale), som finder sted fra den 28. juni til den 30. november 2025 under titlen "Klostre. Plyndret. I bondeoprørernes tumult". Endnu en grund til at være interesseret i både historie og arkæologiske fund!