Sprog og følelser: Hvordan ord kan forme vores tanker!

Sprog og følelser: Hvordan ord kan forme vores tanker!

Sproget er meget mere end et simpelt kommunikationsmiddel; det er afspejlingen af ​​vores følelser og identitet. I en spændende samtale diskuterede Markus Hengstschläger nuancerne i sætningers forståelighed med sprogforskeren Eva Wittenberg. Wittenberg, der studerede lingvistik i Berlin, Potsdam og USA, ser sin forskning som en slags VVS-arbejde: Hun ser på hele sprogstyringssystemet og dets effekt på tænkningen. Efter at have afsluttet sin doktorgrad var hun professor ved UC San Diego, før hun flyttede til Central European University (CEU) i Wien i 2021.

Wittenbergs fokus er på at udforske sproglige strukturers indflydelse på vores tanker og overbevisninger. I denne sammenhæng måler den reaktionstider og sporer øjenbevægelser, mens forsøgspersoner læser sætninger. Et kernebegreb i hendes forskning er den "grammatiske ledetråd", som hun illustrerer med imponerende eksempler. Wittenberg viser, at forskellige formuleringer kan skabe meget forskellige billeder i sindet, og hun er overbevist om, at dialekter kan skabe særlig adgang, så længe læserne forstår dialekten.

Fra videnskabelige resultater og personlig stil

I en anden del af samtalen afklarer Wittenberg spørgsmålet om, hvorvidt videnskabelig viden kan bruges til at skrive perfekte tekster. Efter hendes mening spiller forståelsen af ​​psykolingvistik en vigtig rolle, men intuitionen bør heller ikke negligeres. Det samme gælder forfatteren Martina Parker, der forsøger at skabe autenticitet gennem sine dagligdags dialoger i kriminalromaner. "Du skal have en personlig stil," siger Parker, "fordi det er afgørende, især i tider, hvor kunstig intelligens bliver mere og mere til stede."

Parker, der engang arbejdede som journalist, har nu skabt sig et navn med sine kriminalromaner. Hendes bestseller "Zuagroast" blev filmatiseret i år. Et godt koncept for tekster er vigtigt, understreger hun, men i sidste ende er det historien, der tæller. Disse overvejelser stemmer overens med den igangværende sprogændring, som Hengstschläger spørger om i forhold til digitalisering. Wittenberg er overbevist om, at sproget altid ændrer sig, uanset de sociale mediers rolle.

Udover den sproglige diskussion åbner Wittenberg nye veje: Hun arbejder i øjeblikket på et AI-baseret kommunikationssystem, der udvikles specifikt til mennesker med handicap. Et ambitiøst projekt, der viser, hvordan teknologier og sprogforskning kan gå sammen for at overvinde barrierer.

Markus Hengstschläger bringer sin ekspertise som professor i genetik og videnskabsoplægsholder til sine egne projekter og kombinerer derved videnskabelige tilgange med brede offentlige emner. Med sine egne bestsellere har han også bevist, at kombinationen af ​​videnskab og kunst kan være spændende.

Uanset om det er inden for videnskab, litteratur eller kommunikation, er én ting stadig klar: sprog udvikler sin kraft i en lang række facetter og forbliver et væsentligt værktøj til at forstå vores verden.