Bautzen i kampen mod højreekstremisme: en officiel rapporterer på TV!

Bautzen i kampen mod højreekstremisme: en officiel rapporterer på TV!

I de senere år har højreekstremisme i Tyskland, især i Bautzen, nået bekymrende proportioner. Birgit Kieschnick, en embedsmand i byen, beskriver i en ny ARTE-dokumentar, hvor ofte hun bliver konfronteret med antisemitiske og ekstremistiske slogans. "Jeg støder på højreorienteret had overalt her," forklarer hun og understreger, at den sociale sammenhængskraft i hendes region i stigende grad er i fare. Freenet beretter om Kieschnicks engagement i at bekæmpe denne bekymrende udvikling, som ikke kun påvirker hende, men også mange af hendes medborgere.

En særlig tragisk hændelse, der illustrerer kløften mellem forskellige samfundsklasser, er det højreekstremistiske terrorangreb i Hanau den 19. februar 2020. Den forfærdelige aften myrdede gerningsmanden ni mennesker med migrantbaggrund, hvilket ikke kun ses som en forbrydelse mod menneskeheden, men også som et tydeligt tegn på det spirende had i samfundet. Serpil Unvar, mor til et af ofrene, grundlagde et initiativ, der kampagner mod højreekstremisme og har til formål at forhindre fremtidige angreb. På trods af chikane fra gerningsmandens far bliver hun i Hanau. Dens mission er at holde mindet om ofrene i live og gøre opmærksom på farerne ved ekstremisme. daglige nyheder

Højreekstremisme i fokus

Stigningen i antisemitisme og højreekstremistiske tendenser bekræfter den deprimerende udvikling i landet. Ved forbundsvalget i 2025 opnåede AfD imponerende 48,3 procent af stemmerne i Bautzen, hvilket fremkaldte mange kritiske røster fra samfundet. Kieschnick føler sig ofte alene i kampen mod disse ideologier og rapporterer anonyme trusselsbreve, som hun jævnligt modtager. Disse angreb på deres person er dog ikke de eneste udfordringer, som engagerede borgere står over for. Kristoffer Goldsmith, en amerikansk veteran, har afsløret nynazister online og står også over for trusler mod sin familie. Hans erfaringer og den manglende reaktion fra retshåndhævende myndigheder på sådanne trusler rejser bekymrende spørgsmål, hvor selv advokat Amy Spitalnick udtrykker klare bekymringer om sikkerheden i landet og manglen på politisk støtte i kampen mod ekstremisme.

Et særligt fokus er på begivenhederne i Hanau, som ikke kun påvirkede lokalsamfundet, men hele landet. Ved håndteringen af ​​angrebet er der vist sig alvorlige mangler fra myndighedernes side. Pårørende til ofrene, såsom Niculescu Păun, far til en af ​​de myrdede mænd, var ikke i stand til at modtage retfærdighed, fordi den offentlige anklagemyndighed afviste nye undersøgelser. Rapporter om en låst nødudgang under angrebet har udløst en storm af forargelse og kastet et dårligt lys over politiets sikkerhedsforanstaltninger. Mange af ofrenes pårørende kræver juridisk afklaring og har ingen planer om at overgive sig – heller ikke til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Offentlighedens rolle

Højreekstremisme og dens forskellige facetter er synlige i samfundet. Organisationer som "Combat 18" eller "White Wolves Terror Crew" er blot nogle af de grupper, der er blevet forbudt, men som stadig er aktive i det skjulte. Beskyttelse af grundloven informerer om denne udvikling og advarer mod de farer, som ekstremistiske ideologier udgør. Offentlig fremvisning og brug af forbudte skilte er ikke kun et juridisk spørgsmål, det er også en social udfordring, der får mange engagerede borgere til at gå ind for tolerance og mangfoldighed.

Den tredelte dokumentarfilm "World White Hate", som bliver sendt på ARTE i dag klokken 20.15, tager dette emne op og belyser kampen mod højreekstremisme på en kraftfuld måde. Det er et presserende skridt at åbne samfundets øjne og vise, hvor had og intolerance kan føre hen. For mange er udveksling og deling af erfaringer en stråle af håb i en ofte dyster hverdag.