Suche
Mein Konto
Klimalim i retten: domme og konsekvenserne for Chemnitz!
Tre klimaaktivister fra "Last Generation" blev dømt for tvang i Chemnitz, efter at de forsøgte at stikke folk i juli 2023.
Klimalim i retten: domme og konsekvenserne for Chemnitz!
Den 3. juli 2025 skulle tre medlemmer af den omdiskuterede klimagruppe "Last Generation" møde i retten i Chemnitz. Anklagen var om tvang, efter at aktivisterne stak sig fast på Zwickauer Strasse i juli 2023 og derved i væsentlig grad hindrede trafikken. Aktionen vakte stor vrede blandt chauffører og var ikke den første aktion fra gruppen, som i stigende grad bliver kritiseret for sine protestmetoder. De tiltalte besluttede at afvise de strafkendelser, der blev pålagt dem, hvilket i sidste ende førte til dette retsmøde, hvor dommene blev afsagt.
De idømte straffe var forskellige: Matthias Schimmich fik en bøde på 300 euro, Alina Joy Richter blev idømt 240 euro, mens Juliane Schmidt, der allerede i en tidligere retssag var dømt for et malingangreb på Deutsche Bank, skulle betale 800 euro. Hun vil også være forpligtet til at betale omkostningerne ved proceduren. Retsmødet gav aktivisterne mulighed for at fremlægge adskillige beviskrav, herunder at indkalde klimaforskere til at støtte deres argumentation. Men retten var tålmodig og tog sig god tid til at træffe en afgørelse.
Aktivisme og retfærdighed
Udviklingen omkring den "sidste generation" er en del af en meget større tendens. Aktivister i gruppen har til formål at gøre opmærksom på de presserende spørgsmål om klimaændringer gennem civil ulydighed. Disse nye protestformer opfattes meget forskelligt i samfundet; Mens nogle ser dem som heroiske, betragter advokater ofte handlingerne som strafbare handlinger. Forskningsprojekter undersøge, i hvilket omfang sådanne klimaprotester kan klassificeres som lovlige på trods af lovbrud.
De seneste domme mod klimaaktivister er også i fokus for diskussionen. En 65-årig aktivist i Berlin blev idømt et år og ti måneders fængsel uden prøveløsladelse. Han blev anklaget for tvang og modstand mod ordenshåndhævere efter at have deltaget i en vejblokade. Et andet eksempel for den hårde linje, som retsvæsenet har taget mod klimaaktivister.
Debatten om klimabeskyttelse
"Den sidste generations" handlinger rejser også grundlæggende spørgsmål om de juridiske rammer og legitimiteten af protestaktioner. Behovet for at afvige fra eksisterende love for at gøre opmærksom på virkningerne af klimaændringer bliver mødt med både godkendelse og skarp kritik. Nogle aktivister er af den opfattelse, at retsvæsenet ikke er tilstrækkeligt forberedt til at håndtere de nye former for protester og taler om en "fjendtlig straffelov". Denne diskussion er vigtig, da samfundet kæmper med spørgsmålet om, hvor langt man kan gå i en retsstat for at skabe opmærksomhed om legitime og presserende forandringer.
Juliane Schmidt er med sin historie og de høje straffe ikke bare et enkeltstående tilfælde, men er et symbol på samfundets ambivalente tilgang til klimabeskyttelse og de tilhørende protester. De juridiske konsekvenser og juridiske udfordringer er alt andet end forbi.