Ni borgmestre kræver 521 millioner euro for kulafviklingen i Görlitz!

Ni borgmestre kræver 521 millioner euro for kulafviklingen i Görlitz!

Et meget omdiskuteret emne i regionen omkring Görlitz er den kommende kuludfasning og de tilhørende udfordringer. André Kleinfeld, samarbejdsudvalg ved Leag Boxberg-kraftværket, formulerer det i en nøddeskal: Han overvejer endda retslige skridt for at håndhæve den lovligt kompatible brug af føderale midler til kuludfasningen. Hans bekymringer er ikke ubegrundede, da han tvivler på, at de nuværende projekter kan give fremtidsudsigter for de omkring 2.000 ansatte i regionen. De arbejder i øjeblikket i Boxberg-kraftværket og i Reichwalde- og Nochten-minerne, som efter planen skal forblive i drift indtil 2038.

Ni borgmestre fra Görlitz-distriktet har nu opfordret til finansiering af 521 millioner euro fra strukturfondene inden 2038 i et positionspapir. De understreger, at det haster med at sætte mere fokus på samfundene omkring de åbne mineregioner. Der er utilfredshed med måden, midlerne fordeles på, for ikke kun byerne og kommunerne i Görlitz kan indsende ansøgninger, men også i Bautzen, hvilket ikke forenkler den i forvejen svære situation.

Kuludfasning og strukturændringer

Boxbergs borgmester Hendryk Balko peger i den sammenhæng på den årlige merværdi på omkring 500 millioner euro gennem Leag. Dette kan dog bringes i fare af den forestående ophør af kulforbruget. Et andet planlagt brintkraftværk, det såkaldte H2UB, er sat i bero af Leag, hvilket kan påvirke fremtidige planer for energiomstillingen.

Lausitzer Revier Regional Monitoring Committee (RBA) spiller en nøglerolle i udvælgelsen af ​​projekter, der skal søges om kuludfasningsmidler. Her efterspørger nordkommunerne midler til projekter inden for skoler, fritidshjem og transportinfrastruktur for at gøre regionen fremtidssikret. Konkret skal der udvikles 305 hektar erhvervs- og industriareal.

Men ikke alle krav kan gennemføres juridisk, hvilket RBA-formand Romy Reinisch påpeger. Borgmestrenes holdningspapir er resultatet af intensive drøftelser mellem distriktsforvalter Stephan Meyer og borgmestrene, hvor det fremgik, hvor hastende situationen var. Forbundsregeringen har stillet i alt 2,4 milliarder euro til rådighed til strukturændringer i den saksiske del af det lusatiske distrikt, hvilket giver et vist spillerum. Indtil videre er 133 projekter allerede blevet udvalgt til finansiering med et samlet volumen på 1,5 milliarder euro, hvoraf 881 millioner euro allerede er forpligtet.

Bæredygtig transformation i regionen

Som den nuværende udvikling viser, kræver kuludfasningen ikke kun økonomiske tiltag, men også et holistisk syn på strukturændringer. Federal Institute for Building, Urban and Spatial Research (BBSR) understreger, at denne proces vil påvirke samfundet, økonomien og økologien. Deltagelse af mennesker i de berørte områder er afgørende for aktivt at kunne præge transformationen, ikke kun i det lusatiske område, men også i de centraltyske og rhinske områder.

Forvandlingen bringer også nye muligheder med sig. Ifølge en rapport fra det føderale miljøagentur kan der skabes betydelige arbejdspladser inden for områderne vedvarende energi og renovering af bygninger, hvilket delvist kan opveje tabene forårsaget af kuludfasningen. Det forventes, at knap to tredjedele af beskæftigede i brunkulsbranchen går på pension i 2030. Samtidig medfører tidlig exit udfordrende effekter, især i brunkulsregionerne, hvor jobtab skal fordeles over hele aldersstrukturen.

Denne udvikling og de forskelligartede tilgange til at håndtere strukturelle ændringer i brunkulsregionerne viser, at de kommende måneder og år vil være yderst afgørende for regionen. Det skal vise sig, om borgmestrene og borgerne får de nødvendige ressourcer og støtte.