Uopfordret kaj: sejlbåd blev forældreløs i Pirna-Copitz!

Uopfordret kaj: sejlbåd blev forældreløs i Pirna-Copitz!

Ikke langt fra Pirna vækker en forældreløs sejlbåd på en parkeringsplads opsigt. Køretøjet har stået på en trailer på parkeringspladsen Birkwitzer Straße/Söbrigener Weg i Copitz i flere måneder, uden at nogen har taget sig af det. Hvordan sächsische.de rapporterede, at der nu vokser ukrudt omkring båden, og Pirnas offentlige forsyningsselskaber er informeret om situationen. Karolina Manitz fra Stadtwerke bekræftede, at kolleger fra Camping Pirna jævnligt tjekker parkeringspladsen.

Men hvordan opstod denne usædvanlige parkbegivenhed? Det var ifølge de kommunale forsyninger ikke aftalt, og ejeren af ​​sejlbåden er endnu ikke identificeret. Bådnummeret blev videresendt til det ansvarlige vandvejs- og skibskontor, men de står også over for et mysterium: båden er registreret i filen, men ejeren er fortsat ukendt.

De juridiske rammer for fritidsbåde

Hvor interessant situationen omkring sejlbåden end er, rejser den også vigtige spørgsmål om sådanne vandfartøjers juridiske status. Ifølge "Bekendtgørelse om mærkning af små køretøjer, der færdes på indre vandveje", skal visse fritidsbåde, især dem med mere end 3 HK, have en officiel nummerplade, hvis de er 10 m lange eller har en vandforskydning på 10 m³. Denne information er kl Elbens Vandvejs- og Skibskontor at finde.

Der kræves adskillige dokumenter til bådregistrering, herunder bevis på ejerskab og en kopi af identifikation. Hertil kommer, at gebyrerne for udstedelse af en officiel nummerplade beløber sig til 29,70 euro, mens ændringer eller udstedelse af et erstatnings-id-kort koster 14,85 euro stykket. En ansøgning om registrering kan sendes til alle vandveje og skibskontorer, og interessante detaljer om registrering kan også findes på hjemmesiden Neckar Waterways and Shipping Office.

Udfordringen med at identificere ejeren

Det viser sig at være ekstremt svært at identificere ejeren. Selvom Farvands- og Søfartskontoret allerede er blevet informeret, og bådnummeret er tilgængeligt, er ejeren endnu ikke fundet. Det rejser spørgsmålet om, hvad der vil ske med den strandede båd. De kommunale forsyninger er bestemt interesserede i at løse problemet, men uden tilbagemelding fra ejeren bliver søgen efter en løsning kompliceret.

Det mangler at se, hvordan situationen omkring sejlbåden på parkeringspladsen i Copitz udvikler sig. Vil de offentlige forsyningsselskaber stadig opspore ejeren, eller vil båden blive ved med at forblive ensom og glemt på parkeringspladsen? Tilsyneladende er sagen om den forældreløse sejlbåd ikke et enkeltstående tilfælde, men et eksempel på udfordringerne omkring registrering og identifikation af fritidsbåde i Tyskland.